Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belejringen i Peking
955
Det mislykkedes; men Kanonen var borte og kom ikke igen. Man
gisnede, at Kineserne var bleven bange, da den gamle halvbrændte
Staldport ikke vilde falde: det maatte være Trolddom; de fremmede
Djævles Gud var for stærk paa dette Sted. Porten var sikker
nok, da der var bygget en 6—7 Fod tyk Mur bagved, men
Murene ved Siden af kunde Kineserne let have skudt i Stykker.
Riflen var det vigtigste Angrebsvaaben. Rundt om
Gesandtskaberne, paa de svageste Steder, byggede Kineserne Barrikader og
førte dem mod Forsvarernes og lod Kuglerne hagle ned over
disse. Snart om Dagen, somme Tider flere Gange, og snart om
Natten, gik det løs med en rasende Riffelknitren, der næppe var
til at holde ud at høre paa for dem, som ikke var med.
Skydningen begyndte aabenbart efter Aftale, fra alle Kanter samtidig, og
Angrebet lededes meget forstandig, ikke paa maa og faa som
Boksernes. Synderlig godt skød Kineserne ikke, mange af deres
Kugler gik altfor højt — somme mente, det var for at jage de
fremmedes Aander væk — men de blev farligere, eftersom
Barrikaderne rykkede nærmere. Ved det franske Gesandtskab kom
den kinesiske Barrikade saa tæt til de belejrede, at den
østrigske Charge d’affaires v. Rosthorn og hans kække Frue, som
kæmpede med der, søgte at stikke Ild i den ved at kaste brændende
Straa derover. Kineserne svarede med en Regn af Sten, en af
dem ramte Fru v. Rosthorn.
Til at forsvare Gesandtskaberne fandtes der 18 Officerer og
389 Soldater, hvortil kom 100 frivillige. Flere af disse var
dygtige Officerer, og mange viste udmærket Mod og militær Evne.
Mandskabet var gennemgaaende fortræffeligt. Derimod var det
knapt med Ammunition; Soldaterne havde kun fra 100—300
Patroner pr. Mand, saa de maatte spare paa Krudtet og kun skyde,
naar de havde godt Sigte. Der var 4 smaa Kanoner; senere fandt
man en gammel kinesisk Kanon, som fik Kælenavnet „Betsy"; den
kunde bruges til nogle Granater, Russerne havde haft med op til
Peking, og den gjorde i hvert Fald en rædsom Allarm. Grunden,
der skulde forsvares, var temmelig udstrakt. Den nordøstlige Del
med det østrigske Gesandtskab og Toldhuset, som man havde
tænkt at holde, opgav Østrigerne straks, og Forsvarslinien paa
den Kant kom til at gaa gennem et kinesisk Palads med
Haveanlæg (Prins Su’s Fu), øst for den engelske Legation. Det var
af Vigtighed at holde dette Fu, dels fordi det engelske
Gesandtskab blev behersket af nogle kunstige Høje i Anlæget, og dels for
60*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
