Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
964
Belejringen i Peking 964
synderlig Skade, da de belejrede nu var godt dækkede. Derimod
havde Kineserne det Uheld, at en Barrikade paa Mongoltorvet
styrtede sammen, og inden Folkene paa den kunde komme i Læ,
blev der skudt mange af dem. — Regeringen blev nu aabenbart
nervøs; den trængte paa, at de belejrede skulde drage bort. I
Legationerne saa’ man heri et Tegn paa, at Hjælpen nu var nær.
Den 10. var der ogsaa kommet Breve til Mac Donald og Oberst
Shiba fra Generalerne Gaselee og Fukushima om, at
Undsætnings-hæren var under Fremrykning, og at den rimeligvis kunde være i
Peking den 14. August. De belejrede var da i straalende Humør
og tænkte allerede paa at låve en Medalje til Minde om
Belejringen.
Kineserne var næppe saa glade. De havde forgæves prøvet
at lokke de fremmede til godvillig at lade sig myrde. Nu vilde de
gøre et Forsøg paa at tage Legationerne med Magt, saa
Undsæt-ningshæren ikke skulde finde en levende Sjæl at hjælpe. Den
11. August var Angrebet paa den tyske og franske Legation
haardere end nogen Sinde. Den 12. haglede Kuglerne ned baade
der og fra Mongoltorvet, og en flink fransk Officer blev dræbt.
Under alt dette gik Forhandlingerne videre, og Regeringen sendte
de høfligste og velvilligste Breve ind. Kun den 13., Dagen efter
at Barrikaden paa Mongoltorvet var faldet, var Tonen noget
studs. Men om Eftermiddagen skrev den kønt om at „fra denne
Dag skulde hverken Kineserne eller de fremmede, om muligt igen
høre Lyden af en Riffel". Lige før Mac Donald fik dette
Brev-var der sprunget en Granat i hans Soveværelse, og han læste det
under det livligste Akkompagnement af Riffelknitren. Hen mod
Aften blev Angrebet overordentlig rasende. Skydningen fra alle
Sider var øredøvende. Atter og atter blev der kaldt frivillige ud
for at støtte Vagterne. Kl. 9 om Aftenen kaldtes alle til Vaaben.
Klokken ringede voldsomt, enhver, som ikke var paa Vagt, styrtede
til Klokketaarnet og fik sin Post anvist. Selv Præsterne blev væbnede.
Man ventede en almindelig Storm. Men Forskansningerne stod, og
det sagtnede efterhaanden lidt med Skydningen, saa de frivillige
kunde gaa til Ro. Et Par Timer efter Midnat kaldte Klokken dem
atter paa Post, Angrebet fornyedes med frisk Kraft, Kuglerne fløjtede
Kennem Luften, der var en Larm, saa man knap kunde høre
Ørenlyd. Men Forsvarerne stod rolig bag deres Volde, rede til at tage
mod Fjenden. Man kunde høre de kinesiske Kaptajner raabe til
deres Mænd, at de skulde storme; men de var ikke til at faa frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
