- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
971

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - E. Fog: Ung tysk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

971 Ung tysk Litteratur

Handlingen i den efterfølgende Roman foregaar. Jøderne gribes
af en vanvittig Glædesrus. Sejrsikre og medlidende gaar de
omkring mellem de kristne, der nu paa deres Side føler sig smaa og
ængstelige lige over for en saa sikker og mægtig Tro. Jødernes
Glæde og Overmod kender ingen Grænser. De hengiver sig til de
vildeste sanselige Orgier, som Wassermann maler med dristig
Fantasi og i glødende Sprog. Ved Skildringen af den samme jødiske
Befolknings Skæbne under to forskellige Tiders forskellige Vilkaar
staar Forspillet og Romanen i nøje Forbindelse med hinanden.

Trods alle Fejl er Die Juden von Zirndorf en betydelig Bog i
Kraft af Forfatterens sikre Iagttagelsesevne, stærke, stundom lidt
groteske Fantasi og rummelige Sympati. Men den Bog, der vil
gøre Wassermanns Navn kendt overalt, hvor man nærer Interesse
for tysk Litteratur, er Renate Fuchs, der udkom forrige Aar. De
ledende Tanker fra Die Juden gaar igen her, men Wassermann
har vundet i Klarhed og Formsikkerhed, og han har atter grebet
dristigt ind i Virkeligheden og rørt ved et af de Spørgsmaal, der

stærkest bevæger Sindene.

* *

„Kvindesagen" har inden for fremragende Kredse af det
moderne Tyskland antaget Form af noget ganske andet end det, vi
almindeligvis forstaar derved. Det er ikke „Hvad-vi-vil"-Kvinden
eller Spørgsmaalet om Kvindens sociale og politiske Rettigheder,
der her vækker den dybeste Interesse; men det er en alvorlig
Bekymring for Kvindens Ret til at opleve sig selv, til at fuldbyrde
sin egen Skæbne, som optager Sindene. Den fine Kvinde, hvis
Sjæl er opfyldt af nagende Længsel efter Forløsning, af Angest for
at gaa til Grunde, fordi intet Valg blev stillet den, har ofte været
Genstand for Behandling i den nyeste tyske Litteratur. Fruen fra
Havet er disse Kvindeskikkelsers øjensynlige Forbillede. Man har
ofte fint benyttet den Ibsenske Symbolik ved Skildringen af
Kvindeinstinktets Oprør mod de Sædvaner og Fordomme, der skarpt
afgrænser Banen for Kvindens Livsførelse, men intet Sted har
Ellidaskikkelsen give Stødet til en selvstændigere og mere
betagende Sjæleskildring end i Renate Fuchs.

Renate lever i München i et hovedrigt Hjem, hvor
Menneskene lever et sløvende trygt Liv, der ikke bringer dem i Berøring
med saadanne Spørgsmaal, der kan forstyrre deres Sinds
behagelige Ligevægt. Renate, der er vidunderlig dejlig og indtagende,

61*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free