Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Militær Retsreforirf
983
.Overalt, hvor Karakteren af .Mishandling fremtræder, skal
krigsretlig Behandling indtræde* (aldrig arbitrær).
I Motiver til Lov af 20. Juni 1872 § 121 siges:
Da Fornærmelsen af en Foresat ved en Undergiven maa regnes
til Handlinger imod Subordinationen, saa kan heller ikke omvendt en
Undergivens Fornærmelse ved en Foresat nogen Sinde antage Karakteren
af en blot Privatinjurie, men altid kun opfattes som Misbrug af
Tjenestemagten. (Skal altsaa altid forfølges af det Offentlige, uanset den
Fornærmedes ØDske.)
Derfor danner § 121 Correlat til § 91:
§ 121: Hvo som fornærmer en Undergiven (§91: Foresat) eller
gør sig skyldig i en forskriftsstridig Behandling af ham, straffes med
Frihedsstraf indtil 2 Aar — Er Fornærmelsen bagvadskende, indtræder
indtil 5 Aars Fængsel.
Ved Kabinetsordre af6. Marts 1873 reguleredes Klagerettens
Vej. Bismarck havde her haft den i Sandhed lysende Idé, at faa
selve den populæreste „Fremskridtets" Advokat Lasker til at
koncipere denne; overmaade omhyggelig blev den, men unægteligt
„noget vel kompliceret" — altfor meget til at kunne skitseres her
(13 Sider). General v. Spitz oplyste imidlertid „paa
Hærforvaltningens Vegne": Det er en Misforstaaelse, at den tjenstlige
Klagevej skulde behøves, naar Talen er om saadanne kriminelle
Sager som Mishandlinger; her er en simpel Oplysning til Chefen
nok til, at han skal bringe Sagen under krigsretlig Behandling.
Alle disse principielle Opfattelser var i fuld Samklang med
den grundlæggende Militærstraffelov af 20. Juni 1872, hvis
Fortrinlighed jo desuden var bleven hyldet af hele den civiliserede
Verden — ogsaa her hjemme i Danmark, omend kun i en Brochure
til Rigsdagen 1881. Men allerede da var den bleven hyldet i saa
at sige alle Folkehærslande; og mærkværdigvis inden selvsamme
Aars Udgang hyldet ogsaa i de tre Ikke-Folkehærslande: England,
Sverige og N. Amerika, nemlig ved deres Reformer af 1881.
Altsaa paa dette saa universelt beundrede Grundlag, ud fra
disse høje og lysende Principper var det, at nu den 15. Februar
1892 den højst kyndige Rigskansler (Krigsministeren var stadig
usynlig) skulde forsvare eller dog forklare saadanne, ikke Tilfælde,
men Tilstande som Abels: fastsætte Myndighedsmisbrug,
Mishandlinger, Fornærmelser og Undertrykkelser af Klageretten — alt
under selve de Foresattes (Politimyndighedens) Øjne! Man vil da
uden Vanskelighed kunne forstaa, at den aandfulde General Ca-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
