Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - J. S. Westrup: Militær Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Militær Retsreform
987
mellemfaldende Halvaarhundrede var gaaet mægtigt frem i national
Selvfølelse, Aandsudvikling og politisk Myndighed.
Dette er jo nemlig Sandheden, at i hele denne
beundringsværdige Kamp imod den terroriserende Militarisme spiller
„Humaniteten" kun en forsvindende Rolle; det er Statskløgt og
Krigskløgt, der er Drivkræfterne. For saa vidt behøver altsaa det
patriotiske danske Hjerte ikke at krympe sig ved at skulle
anerkende det preussiske Hjertes Overlegenhed. „Vore Naboer
respekterer os alle, men de elsker os ikke", disse Moltkes Ord i den
tyske Rigsdag fandt jo Genklang viden om.
Hvad der under det 19. Aarhundredes Folkehærs Æra har
gjort Preussen militært til Forbilledet for Europa, er jo nemlig ikke
andet end, hvad der under det 18. Aarhundredes Proletariathærs
Æra ogsaa gjorde det til Forbilledet —: dets statskloge Skarpsyn
og ubøjelige Konsekvens i den Udvikling af Hærvæsenet, som
Tiden kræver. I Frederik den Stores Tidsalder krævede denne
Terrorismen: „Der Soldat müsse sich vor den Vorgesetzten
mehr fürchten als vor dem Feinde". Filosoffen i Sanssouci
hældte da med sand filosofisk Koldblodighed Indholdet af
Tugthusene ud i Hæren, hvor der „efter Forordningen af 1780
paraderede Forbrydere med halvragede Hoveder i Geledderne"
(Generalauditør Friccius). Og hvor Ordren meget passende lød „Enhver
Befalingsmand skal stedse føre en ladt Terzerol paa sig og maa
aldrig lade Rekrutterne komme bag sig." Og hvor da preussisk
Terrorisme dreves konsekvent ud til en Yderlighed, som ligeledes
var meget passende for dette Selskab og virkeligt gjorde det til
en sejrrig Soldateske — men som mindre rigtigt endnu den Dag
i Dag faar Folk i enkelte Afkroge af Europa til at fyldes af Rædsel
for „den preussiske Korporalstok". Thi nu, hundrede Aar efter,
er det, som man har set, tværtimod Forfølgelsen af Terrorismen
der drives konsekvent ud til en Yderlighed, som man intet andet
Steds finder Mage til. Men dette aabenbart ikke, fordi man i
Berlin afskyer „Militarismen" som inhuman — Himlen bevares —
nej simpelthen fordi man betragter den som dum, baade i
krigsmæssig og i statsborgerlig Henseende.
62*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
