990 (Tilskueren / Aarg. 18 (1901))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - J. S. Westrup: Militær Retsreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

990 Militser Retsreform

22. Maj 1872, hvor Nationalforsamlingen i Princippet tiltraadte
„45 Mands Udvalgets" Indstilling om Folkehærens Indførelse,
stempledes straks denne Officerskultus (le fétichisme du galon) og
militaristiske Aand som umulig, fordi den maatte lede ikke til
Nationens patriotiske Højnelse, men til dens nedværdigende
Fordummelse (abrutissement). „Hvad Pietisme er paa Religionens
Omraade, er Militarisme paa Forsvarsvæsenets: en Overdrivelse og en
Forvrængning", havde en militærkyndig træffende udtalt; men naar
Forsvarsvæsenet baseredes paa Folkehæren, altsaa netop paa den
tætte moralske Sammensmeltning af Folk og Hær, saa blev
Militarismen nødvendigvis —: en Sprængkraft og en Tilintetgørelse.

Nej, som det straks vil ses, var det netop i modsat Retning
af den, der illustreres ved imponerende Junkermoder og
Moltke-huer, at Studierne dreves af Frankrigs Krigsvidenskabelighed, af
det „45 Mands Udvalg" i dets aarelange Arbejder, og efterhaanden
af hele Europas Militærverden. Det var nemlig Studier af de
Principper, hvorved det trods alt nedarvet Junkervæsen og trods
alle Erobrernykker var lykkedes i Preussen at udvikle et
Folke-hærsvæsen, som var Folkets udtrykte Billede, og om ikke for nogen
Pris vilde opgives af dette, medens det for svære Priser maatte

tilegnes af det øvrige Europa.

♦ *

Frankrig indtog skyndsomst forreste Plads imellem Preussens
opmærksomme og lærelystne Elever. Og den overlegne
Selvbeherskelse, hvormed denne Storstat, der indtil da havde staaet som
det europæiske Militærvæsens ledende Magt, nu gik i Lære, og den
ikke mindre overlegne Aandsklarhed, hvormed den opfattede og
gengav Lærdommene, bidrog utvivlsomt meget betydeligt til, at
disse Lærdomme blev Europas Fælleseje og at Folkehærsæraen
gennemførtes med saa enstemmig Tilslutning og saa ensartede
Principper over den civiliserede Verden — som fremhævet er i
forrige Afsnit af nærværende Meddelelser. Lad det her i
Forbigaaende være erindret, at hvor smigrende en Hyldest af preussisk
Krigs- og Statskløgt denne Frankrigs Lærvillighed end var Udtryk
for, maatte man i Berlin af Konkurrencehensyn finde den ikke
fuldstændig behagelig. Der skabtes derfor dengang paa
Folke-hærsmoralens Omraade en vagtsom og varig Jalousi mellem de to
Nationer, der endnu ind i det 20. Aarhundrede har givet sig mærke-

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1901/0994.html

		Tilskueren / Aarg. 18 (1901) / 990 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|