Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - H. Ch. Nielsen: Tre Kvindebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre Kvindebøger
999
Et vistnok korrekt Skema, men ikke mer. Naar man læser
Fru Bramsons Skuespil har man Indtrykket af, at Personerne
disputerer, ikke af, at de samtaler; thi en Replik er en Tone med
Bitoner, og ofte er det Bitonen, der giver Genlyd hos Modparten
og derved røber hans Karakter, medens det, der logisk er
Hovedsagen, lades ubesvaret. Man behøver ikke at sammenligne Fru
Bramsons Bøger med Dramaets Mesterværker, man kan
sammenligne dem med et. Skuespil af Fru Edgren-Leffler, der næppe var
klogere eller saa’ klarere end Fru Bramsen, men som ejede
Trylleordet, der skaber Liv.
I »Sanna Kvinnor" findes der en Scene, hvor Bertha taler
med sin Søsters Mand, som er grebet i Utroskab. Han søger at
forsvare sig over for Bertas Bebrejdelser og trøster sig med, at
Lissi ikke er overspændt.
BERTA
Åh — praktiskt! Hon var 18 år, då hon gifte sig med dig — hon
kände inte lifvet. Jag glömmer aldrig hur förtjusande söt hon var, när
hon stod brud. Jag mins bur jag tänkte inom mig, så ung jag än var
då: det fins ingen man, ingen människa, som är henne värd. Hennes
man må vara hur bra som hälst — han kan ändå aldrig motsvara den
bild, hon giort sig af honom. Det är inte honom, hon älskar — det
är en idealbild, som hon utrustat med alt det rena og fina, som finns
i hennes egen natur.
WILHELM
Prat! Det skulle du tänkt då! En 15 års flicka!
Denne ubetydelige Replik er Guld værd fordi det er selve
Livet, der taler saaledes. Den angaar ikke Hovedemnet, han kunde
have Grund nok til at dvæle ved ganske andre Punkter end ved
Alderens Sandsynlighed, men det er sandt, lige saa sandt som at
en Søn ved sin Moders Dødsleje med Interesse kan studere
Mønstret i et Tapet. Hjernen sløves hurtigt paa et enkelt Punkt, og
da er det Spørgsmaalet, hvilket af de friske Punkter der vil
reagere mod Indtrykket, thi deraf afhænger Billedet.
Det er en Forfatters Kunst at kunne tænke med mange
Hjærner. Enhver af hans Skikkelser har sin, men læser man Fru
Bramsons to Bøger, vil man lægge Mærke til, hvor ensartet alle
Personerne tænker og taler, fordi de alle er fælles om én Hjerne,
nemlig Fru Bramsons. Da nu de fleste af de optrædende tilhører
den samme dannede Overklasse som hun selv, vil mindre fint
mærkende Læsere kunne lade sig skuffe og tage for Personens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
