1003 (Tilskueren / Aarg. 18 (1901))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - H. Ch. Nielsen: Tre Kvindebøger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tre Kvindebøger

1003

hvor den ene Sætning har leveret den Rus, hvori den næste blev
skrevet.

Maaske virker den megen Fusel ogsaa berusende paa Læseren,
bedøver ham, gør ham usikker. Men en Rus sover man ud. Af
hele Bogen husker man kun nogle faa Sider. Et eneste Sted,
Fortællingen om Arnlys og Tarben, er det trods Sproget lykkedes
Forfatteren at forme Emnet til Kunst.

Denne Elskov, hvis Længsel bryder Mure, hvis Attraa mødes
over Lig, hvis Brynde flammer højt selv i Døden, er tegnet
hensynsløst kraftigt som en Eventyrsaga om den mægtigste
Natur-drift.

Hertil kan føjes nogle skønne Linier om Runows Søvn paa
Kainas Haar og en mesterlig Karakteristik af Runows Plejebroder
Jakob. — Det er alt.

Man lukker Bogen, træt af den stormende, klaprende Fart. Og
naar man igen mindes „Birkedommeren", har man en
Fornemmelse som om man i Drømme havde set et Iltog fare forbi,
efterladende et knust Legeme, en Blodpøl, et Kaos af splintrede Ben

og sprængte Muskler.

* *

Hvor meget af al denne Litteratur med Kvindenavne paa
Titelbladet er virkelig Kvindelitteratur o: Bidrag til Kundskaben
om speciel kvindelig Tænke- og Følemaade? Fru Bramsons
nøgterne Ræsonnementer kunde lige saa godt være tænkte af en Mand
— det var maaske deres største Ros; og „Birkedommerens"
bloddryppende Scener har jo i disse samme Dage fundet deres
mandlige Sidestykke i Johs. V. Jensens Bog „Vinteren". En
Mand, der læser Kvindebøger, maa atter og atter forundre sig
over, hvor deres Tanker og Følelser paa en Prik ligner dem, han
forlængst kender fra Mændenes Verden. Den lille Forskel, der gør
en kvindelig Haandbevægelse forskellig fra en mandlig, mærkes
aldrig i deres Bøger. Selvfølgelig kan man en Gang imellem paa
Grund af Tendensen ikke tage fejl, og underliden røber Stilen
ved sin Sødladenhed, men selv disse Tegn bliver sjældnere.

Ved at læse Agnes Henningsens Bøger faar man en
umiddelbar Fornemmelse af at staa over for noget hidtil ukendt,
noget, der trods alle Lighedspunkter ved en Chattering adskiller
sig fra det sædvanlige, og søger man til Bunds, finder man, at
det er Kønsforskellen, der for en Gangs Skyld sætter sit Mærke

63*

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1901/1007.html

		Tilskueren / Aarg. 18 (1901) / 1003 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|