Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - H. Ch. Nielsen: Tre Kvindebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1004
Tre Kvindebøger
paa en Bog. Fru Henningsen skriver ikke som et Menneske i al
Almindelighed, men som et Kvindemenneske.
Allerede fra sin første Bog „Glansbilledet" tager hun sit Stade
i Kvindernes Værelse, hvor Mændene passerer forbi eller kommer
som Gæst — maaske den ventede og kærkomne Gæst, men i
hvert Fald som den, der overskrider en Grænse.
Hun hører Kvindernes Sladder („Glansbilledet"), ser deres Fagter
(„Du gider ikke engang og flytte dig mer", sagde hun og slog
hende i Ryggen) og kender deres Lidenskaber („Polens Døtre"),
og hun hører, handler og føler som de, ogsaa naar hun som
Forfatterinde optræder i Mænds Selskab. Thi det er maaske det
mest karakteristiske ved Fru Henningsen, at hun ikke blot røber
disse Smaatræk som kun Kvinder kan faa Lejlighed til at erfare,
men hvad hun fortæller, har hun opfattet med en Kvindes
Temperament og gengivet med en Kvindes Ord. Charmen ved hendes
Værker er den Energi, hvormed hun stryger alt paaklistret og
lært af sig. Hun er ikke human, ikke Forkæmper for noget, hun
er blot Kvinde og ser som de fleste af sit Køn endnu Elskov som
Livets vigtigste, alt overvejende Fænomen. For hendes Syn er
Kvinden et Kønsvæsen, et Centrum for Elskov og et Maal for
Begær. Denne ene Følelse kender hun og kan skildre med genial
Forstaaelse, men ikke meget andet, og derfor er det naturligt, at
det bliver „Polens Døtre", der giver hendes Bog Navn og Præg.
Marja hører til den Kvindetype, der ogsaa forekommer i
Forfatterindens tidligere Bøger, og som hun skildrer med størst
Virtuositet. Hun er i nær Familie med Mimi Bang („Glansbilledet")
og Karen Sophie („Strømmen"). Hendes Væsen er Træthed
for saa vidt som hun allerede har nydt, og Begær efter det.
Skuffelserne gav hende Smag paa og narrede hende for. „Hun
ser ud, som var hun træt ogsaa af at være smuk . . . Men af
alt det er hun bare bleven bedre i de afgørende Situationer".
Hendes Sanselighed og Fyrighed er i samme Grad hidsig som den
er langt fra al Friskhed, fordi dens første Glans — Tilliden til
Dagen i Morgen, — er den berøvet. Hun hører til dem, for hvem
Kærligheden ikke længer ejer andre Overraskelser end de, de selv
bereder sig. Derfor er hun opfindsom, og derfor er hun træt og
keder sig inderst inde; thi Overraskelserne er hende ikke nye og
uventede.
Ved Siden af denne Type staar de to Kvinder: „Dukken* og
Halina, der hver paa sin Vis er hendes Modsætninger. Bedst er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
