Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - O. C. Molbech: Teaterliv i Trediverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009 Teaterliv i Trediverne
Umuligheder, naar man agter at give: die Jungfrau v. Orleans? En
frygtelig Fordanskning, en lattervækkende Versifikation, der nu engang
ikke lader sig forbedre, giør for det Første disse store Digte
uforstaaelige for Publikum. Grueligen forskruede og klodsede Periode-Bygninger
slaae hvert Øieblik Tilhørernes Øren, de grunde forgiæves, saa kommer
det nok nu, Traaden gaaer tabt, og der sidder nu Tilskueren og gloer
paa Slagter-Philips nye gallonerede Buxer, og hans Mestersvend, han
der hugger ud i Hertug Alba. Men at dette er den guddommelige
Schillers herligste Værk, det troer han, Placaten har foreløiet ham; han
føler det ikke1. —
Endnu engang: Gomoedien kunne vi spille, en god Comoedie, og
det høiere Drama, det alvorlige Skuespil, hvorunder jeg naturligvis
henregner den saakaldte borgerlige Tragoedie. Det er meget. Det
Theater, der kan dette, tilfredsstiller Fordringer nok. Det, der kan det,
men aldrig giør det, hæver sig sandeligen ikke over Middelmaadighedens
.Jammerdal ved at fuske i storstilede Tragoedier. 18 å 20 Skuespillere
og Skuespillerinder vente længselsfulde paa den Ære at vorde Medlemmer
af et virkeligt Kunst-Samfund, naar engang vore Foresatte maatte
beslutte sig til at hellige Theaterets Kræfter, vel anvendte, vel fordelte til
den Kunst-Art, hvortil de egne sig. Men — Prøven — Prøven maa da
først gienfødes hos os, den er vor svage Side; Prøven, det praktiske
Kunst-Studium, kiende vi slet ikke til. Den, der gienføder os Prøven,
der indgyder os Agtelse for dens Vigtighed, forstaaer at vække Kierlighed
i os for en god Prøves lykkelige Frugter, godt Sammenspil — det
kiende vi ikke — den viser sig hos os som virkelig Kunst-Styrer,
den giør os til et Kunst-Samfund. Vi ere ikke denne Hæders-Titel
værdige, men Skylden er ikke vor. Dog — min Digression skrider vist
altfor langt udenfor de Grændser, jeg som Undergiven, selv om en
inderlig Kierlighed for mit Kald undskylder mig og tillader mig noget,
dog maaskee ikke forsigtig nok har respekteret.
Hvad om jeg nu ikke vinder noget ved alt dette, end Navnet af en
utidig Raisonneur; men det faaer nu være! Jeg kan ikke lære at taale
Soldaler-Subordination i Kunstens Verden, og den veed jeg nok, De
begiærer allermindst. Jeg maatte dog engang endnu, den sidste, udtale
— om end brudstykkevis og som i Forbigaaende — Min Mening om mit
Hoved-Anliggende her i Verden. 1 det mindste vil maaskee dette dog
sige Dem, at jeg lider indvendigt ved at see mit Yndlings og
Hoved-Øiemed forfeilet, det for hvis Skyld jeg helligede mig med Liv og Siel
til Skuespil Kunsten, om De end, ligesom næsten alle Andre — troer at
see Overfladiskhed og Tomhed i den lette Tone, hvori jeg i
Almindelighed her finder det tilraadeligst at istemme. 1 Deres erkiendte og
prøvede Liberalitet søger jeg vel heller ikke forgiæves baade Undskyldning,
og Forsvar for en Frimodighed, som jeg saa at sige har lært af Dem
selv. Det egner en god Kunster vel at være frimodig. De har selv
kaldt mig saa, — De vil altsaa ikke tage mig min Aabenhiertighed
1 Schillers: Don Carlos opførtes 1ste Gang. efter Molbechs Initiativ og i
en af ham foretagen Bearbejdelse d. 20 Sept. 1831.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
