- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
3

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Galschiøt: Et Land, der fører an

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ET LAND, DER FØRER AN

) andet er Ny Zealand, den engelske Ø-Koloni, der
ligger paa den anden Side Jordkloden midt ude i
det store Ocean mellem Australien og Sydamerika,
2—300 Mil fra det første, 1200 fra det sidste, lige
saa langt syd for Ækvator som Japan mod Nord,
mindende i Form som i Naturbeskaffenhed om
dette Land, og fænomenalt som dette i Henseende til den
socialpolitiske Udvikling, det er undergaaet i de sidste 30 Aar. Men
medens denne Udvikling for Japans Vedkommende har bestaaet i,
at et Rige med en ældgammel østasiatisk Kultur har optaget de
forhaandenværende, fuldfærdige vesteuropæiske Former og Metoder
i Statsliv og Samfundsordning, i Hærvæsen, Industri, Samfærdsel
osv. for at kunne hævde sin Magtstilling i Østen overfor mægtige
Naboer, saa har Ny Zealand, ligesom de andre engelsk-australske
Kolonier, der fra Moderlandet havde hele denne Kultur som noget
givet, erkendt dens Mangler og arbejdet ihærdigt for at bøde paa
dem og derved naa frem til en bedre Samfundsordning, lykkeligere
for den enkelte, retfærdigere for de mange.

De engelsk-australske Kolonier er demokratiske Samfund. De
gamle demokratiske Idealer har ligesom faaet ny Livskraft ved at
omplantes i den ny Jord. Her hemmes de ikke af et gammelt
Samfunds Traditioner, Former, Fordomme og Tvivl; de bæres frem
af modige Folk, der som oftest har forladt det gamle Land, fordi
de led ondt dér, eller ikke kunde finde sig til Rette og ikke komme
frem der, og som nu i deres ny Hjemland stræber efter at faa det
bedre selv og gøre det bedre for andre. Og Moderlandet har stillet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free