Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Galschiøt: Et Land, der fører an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Et Land, der fører an
Liberale vandt imidlertid, som rimeligt var, i Aarenes Løb mere
og mere Terræn. Der indtraadte vanskelige økonomiske Forhold, og
den konservative Styrelse fik en Del af Skylden herfor; Arbejderne
begyndte at danne Fagforeninger efter engelsk Mønster, og da de ikke
havde Udsigt til paa egen Haand at kunne sætte noget igennem i
Parlamentet, hvor de næppe nok var repræsenterede, sluttede de
sig til de Liberale. Atkinson fik en Fornemmelse af, at de
Konservatives Stilling ikke længer lod sig holde paa det gamle Grundlag,
og i Haab om at vinde Arbejderne optog og gennemførte han et
af de Liberales Reformkrav, nemlig Valgrettens Udvidelse til „hver
Mand en Stemme" (1889). Men Virkningen blev en anden, end
han havde haabet. Arbejderne, der under en stor Strike i 1890
led Nød, uden at Regeringen gjorde noget for at hjælpe dem eller
faa Striken sluttet, gik ved Valget til Repræsentanternes Hus i Decbr.
1890 i sluttet Række med de Liberale, og de konservative Kandidater
faldt i Mængde. Et Forsøg af Atkinson paa at sikre sit Parti
Magten, i det mindste i Overhuset, ved at lade Guvernøren udnævne
7 ny Medlemmer til dette Kammer, irriterede blot yderligere
Stemningen, og Dagen efter Parlamentets Sammentræden, 24 Jan. 1891,
overstemtes Regeringen saa grundig, at den øjeblikkelig traadte af.
Dermed var de Konservatives Regimente forbi. Atkinson døde
Aaret efter som en nedbrudt og slagen Mand, og ved de siden da
afholdte Valg er de Liberales Majoritet næsten stadig vokset;
Stillingen er for Tiden 56 mod 18.
Det var under vanskelige Forhold, at de Liberale overtog
Ledelsen i 1891. De Konservatives Regimente havde her som
andetsteds efterhaanden bragt Magten og Æren og Rigdommene i
Hænderne paa de faa, medens Tilværelsen for de mange var trang og
besværlig. Man havde det Særsyn, at Skarer af unge, arbejdsdygtige
Mænd og Kvinder udvandrede, fordi de ikke kunde finde Plads og
Arbejde i et Land, der med Lethed skulde kunne brødføde 50 Gange
saa mange Mennesker, som der var i Landet. Alt var efterhaanden
monopoliseret: Jorden, Pengene, Styrelsen. Landet ejedes for
Størsteparten af „Squatters", store Jordegodsejere, der ikke drev Agerbrug,
men Kvægavl. Af 1272 Mill. Acres fri Ejendom ejedes de 7 Mill.
(Sjælland 4 Gange) af 584 Squatters og engelske Aktieselskaber,
medens andre 100000 Jordejere ikke havde 300000 Acres tilsammen.
Og disse Storejendomme brugtes til Faareavl og havde ikke Plads
til Mennesker. Paa Cheviot Ejendommen (84000 Acres), som
Staten erhvervede i 1893, levede 60000 Faar og — 43 Mennesker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
