- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
25

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Rasmus Hansens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rasmus Hansens Historie.

25

det laa jo nu ved ved dem, men det var da ikke som i
København med de mange Karle der blev fortalt om, som ligefrem
havde sat Helsen til. Og med alle de mange Penge, der var i
København, skulde der naturligvis ogsaa trakteres paa og spenderes
paa disse københavnske Piger, saa det var noget ganske storartet.
Nej, det holdt Rasmus sig fra. —

Efter at Rekruttiden var forbi, tog Kaptajnen Rasmus ud til
sin Oppasser. Og hjemme hos Kaptajnen selv, hvor Rasmus nu
kom saa tit, havde de en Pige, som var lige saa ren og fin som
Fruen selv, syntes Rasmus. Han gik og saa’ paa hende og saa’
paa hende, hun var ikke bange for at gøre lidt Sjov med ham;
men l’ør han havde turdet rørt ved hende, skulde Rasmus have
faaet et dristigt Mod, som han da vist aldrig fik.

Det var jo storartet behageligt, nu Rasmus var Oppasser hos
Kaptajnen. Han fik meget Mad, og den var god. Tjenesten var
ikke andet end som et helt Legeværk, og han begyndte at synes
rigtig godt om København. Der var ogsaa meget at se dér, som
ikke kostede noget, og naar man blev vant til at gaa paa
Brostenene, gjorde de ikke ondt i Fødderne.

Det sagde han ogsaa i Køkkenet hos Kaptajnen.

„Saa skulde De saamænd blive her, 63," sagde den kønne
Pige, „ligesom den forrige Oppasser, han er baade gift og
hjemfaren herinde og Spækhøker. Det var en Gaardmandssøn."

Rasmus sagde ikke noget mere, men han tænkte, at en
Gaardmandssøn, han kunde naturligvis ogsaa bedre blive i
København og kunde sætte sig ned som Spækhøker; men for Resten
tænkte Rasmus meget over, hvad den kønne Pige havde sagt om
Byen og om at gifte sig. Han kunde blive helt trangbrystig ved
Tanken om, hvis en nu skulde giftes med saadan et dejligt
Pigebarn; men det kunde aldrig gaa godt. Den Slags kønne Piger var
der altfor mange om, og det kunde nemt blive ved, ogsaa efter at
de var bleven gifte. Men saa meget var han da bleven viis paa,
at der var mange flere Penge at tjene i Byen end paa Landet,
naar han nu kunde finde en Kone, der ikke var altfor køn!

Saa traf det sig en Dag, at Kaptajnen af sig selv talte til
Rasmus, om han ikke kunde have Lyst til at blive i København
efter Tjenesten, Kaptajnen vilde skaffe ham Plads som fast
Arbejder ved Jærnbanen, fordi han kunde tage fat og havde Lyst til
at bestille noget.

Rasmus fandt, der var ligesom en Skæbne i det, at først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free