- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
29

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Rasmus Hansens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rasmus Hansens Historie.

29

hende. Og naar saa Rasmus sagde om det unge Menneske, fik han
bare til Svar, at Vorherre førte saa mange i Fristelse og det unge
Menneske havde været saa underholdende tilligemed og Rasmus
gik omkring og sagde aldrig noget. —

Efter at der var gaaet et Aar, saa en Morgen sagde hun til
Rasmus, om han nu havde tænkt paa at gifte hende, for hun
kunde da ikke blive ved med at Folk, de sludrede om, hun boede
dér i Huset. Og det fandt Rasmus ogsaa kunde have sin
Rimelighed, for et Fruentimmer i Huset kunde han jo ikke undvære. Saa
blev de gift.

Aaret efter flk hun et Barn, og det var ligesom med Søsteren,
at hun var hurtigt oppe efter det, og det gik ligesaadan med det
næste, og hun fejlede aldrig noget, men alligevel saa efterhaands
kom Rasmus til ligesom at savne den første Kone meget. Hun
havde rigtignok haft dette unge Menneske, men det kunde man
saamænd aldrig vide, om ikke den anden ogsaa havde noget for,
det hjalp jo ikke, at de ikke saa ud af noget, og saa var hun ikke
saa proper, og efter at hun var bleven Kone i Huset, læste hun
meget Aviser, som hun laante, og gik ud og holdt Sludder med
andre. Børnene dem kunde hun ogsaa sludre ind i alt muligt, og
de ligesom altid holdt med hende, og hvad det angik med de to
af dem, som var hendes egne, saa taalte hun ikke, der blev sagt et
Ord, hun vilde gaa og sløje og slænge med dem, ligesom det
passede hende.

Rasmus sad mere og mere paa den lille Bænk og saa’ ud
over Jærnbaneskinnerne, lige til hvor Vejen svingede, hvor de
saadan gik ud i. . . Civisasjonen; og saa brød han sig ikke om
Kællingen.

Men en Dag blev han hel ædende gal. Det var da han fik
Trusselsbrev fra ikke mindre end to Urtekræmmere af for Regninger,
hun havde taget hos dem udenfor det sædvanlige, af Kaffe og
Sukker og fine Bolsjer og gar Kirsebærvin. Det gav ligefrem et
Spjæt i Rasmus ligesom dengang med det unge Menneske, og han
ståk hende en Lussing. Men hun slog igen.

Saa smurte han hende jo godt igennem, men alligevel:
Fruentimmerne, de var jo ligefrem ikke mer Fruentimmer.

En Ting var der, som Rasmus heller ikke kunde fordrage ved
hende, og det var alt det, hun sad og læste i Bladene, hun læste altid,
at det var galt alt sammen, Rasmus tjente ikke nok, og de havde
ikke nok og de sled dem op, og fine Folk, de kunde køre rundt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free