Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Rasmus Hansens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Hansens Historie.
31
var jo ikke tænkeligt et helt langt Foredrag igennem at være med
paa hvert evige Ord.
Men lige paa en Gang begyndte Doktoren at tale om
Jernbanerne. Saa var Rasmus paa Stedet med igen, det var ligesom
dengang med Kandidaten, der havde talt saa storartet.
Og Doktoren talte om disse vældige Jærnbaner, og Rasmus
nikkede igen, han skulde nok kunne huske alt det fra dengang og
hvordan de virkede for Civisasjonen. Rasmus hørte og hørte, han
kunde gerne blive siddende her et helt Par Timer og høre efter.
Men saa paa en Gang vidste Rasmus ikke rigtig, hvordan han
havde fat paa det, for først saa kom det én Gang, og nu sagde
Doktoren det én Gang til, at Jærnbanerne de var ogsaa
Kapitalisme, og de var noget med den allerværste Kapitalisme . . .
Hvad var det dog for en Forklaring at komme med? . . .
Men Doktoren blev ved og fortalte, at der var ingenting som
Jærnbanerne og Dampskibene og Telegraferne, der havde gjort, at
Kapitalismen den kunde rigtig brede sig ud over hele Verden, og
alle de mange Millioner Jærnbaneskinner de blev for hver en
Dag der gik bare til flere og flere Jernlænker, der smedede
Arbejderne fast til Kapitalismens frygtelige Iltog, der hvæsede af Sted,
uden selv at vide hvorhen, blot med Vogne og Varer og
Spekulationer og for at skabe Penge og Penge og Penge til at forgifte og
kvæle al Menneskelighed med.
Rnsmus havde flere Gange været ved at rejse sig, for han
syntes, at nu kunde han ligefrem ikke samle mer i Hovedet;
Resten af Tiden hørte han heller ikke mere efter, andet end han jo blev
og hørte dem klappe og raabe Doktoren frem igen. Og der stod
en op og takkede Doktoren i en Tale. Og saa snakkede han vist
godt en lille halv Times Tid til.
Saa begyndte Folk at gaa, og i al den Trængsel traf Rasmus
to af sine Arbejdskammerater, og den ene havde sin Kone med.
Og de sagde alle sammen, at det var det eneste rigtige saadan som
han havde talt, den Doktor, og han var i det hele taget saa
storartet klog, og Magthaverne havde maattet gjort ham til Doktor, om
ogsaa han havde staaet paa Undervisitetet og talt for Sjosialismen.
— Da Rasmus var skiltes fra de andre, gik han langsomt
hjemefter. Han kunde ikke lade være at tænke paa, at denne her, de
kaldte Doktor, havde jo talt storartet og det meste af et Par Timer
i Træk, og han vidste naturligvis den rigtige Besked; det sagde de alle
sammen. Og det var jo rimeligt nok, at Tiderne gik fremad, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
