Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Rasmus Hansens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Rasmus Hansens Historie. 32
Kandidaten han laa jo snart mange Aar tilbage, han, der sagde, at
Jærnbanerne, det var Civisasjonen, og at dér var de mindste lige saa
gode som de største; det havde ellers været saadan et herligt
Menneske. — Herregudheden, nu var det Løgn!
Rasmus stod stille.
Han flk paa en Gang Lyst til at lade være at gaa hjem til
Konen. Hvad ragede det hende, om han kom hjem, hun huggede
s’gu nok i sig, naar hun var sulten.
Men da han til sidst kom hjem, var det blevet godt ud paa
Aftenen, og det ældste af hendes egne Børn laa paa Gulvet og
sov i Klæderne.
Saa gav det dette Spjæt i Rasmus, fra da han havde kløet den
første Kone første Gang.
Han lagde Barnet i Seng og helmede ikke, førend han fik
Konen ledt op henne hos en anden Kælling, hvor de sad’, flere
tilsammen og sludrede. Saa sagde han, hun skulde gaa med hjem
og det straks.
Hun skældte ud: Om han var tosset og havde drukket?
Men dengang de kom hjem, bankede han hende saadan
igennem, at hun ikke vovede at give et Kny fra sig.
Fra den Dag slængte hun Maden til ham; men hun mælte
ikke et Ord, for hun var ikke rigtig dristig ved det mere.
For Resten gik han rundt baade til Urtekræmmerne og de
andre handlende i hele Kvarteret og forbød dem, de maatte ikke
mere give hende paa Borg.
Selv begyndte han at blive noget ude om Aftenerne og drikke
lidt, det var jo da hans egne Penge og der skulde blive nok til
Børnene, saa længe de var hjemme, hendes med, naar bare at
hun selv vilde være Føden værd, hun flk.
Han arbejdede som sædvanligt, men gik ikke mer paa Foredrag
og sad ikke paa Bænken i sin Fritid. Han passede paa Konen og
slog i Bordet for hende, han vilde ikke lade sig spille paa Næsen
længer, sagde han.
Til sidst sloges de, saa det blev en farlig Redelighed. Han mente
for bestemt, der var en, der var Kærest med hende. Og jo mere
de grinte ad ham for det, jo mere gal blev han. Hos de
handlende blev han ved at spørge efter, om Konen flk paa Borg
mere, og om Priserne paa alle mulige Ting, fordi han troede, hun
snød ham. For han vilde ikke være til Nar, blev han ved at sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
