Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Islands Forfatning og Fremtid
Ved Forfatningslovens Udstedelse var det sikkert de flestes
Mening, at Ministeren for Island skulde være særskilt, o: ikke have
nogen anden Portefølje; det føltes derfor straks som en bitter
Skuffelse, at Ministerposten blev overdraget til Danmarks
Justitsminister. Det viste sig hurtig, hvor uheldig denne Ordning var;
Justitsministeren havde selv en omfangsrig og ansvarsfuld Stilling,
og kunde derfor ikke synderlig beskæftige sig med Islands
Anliggender; han var jo bosat nede i Danmark, havde ikke af Selvsyn
det fjerneste Kendskab til Island, forstod ikke et Ord af Landets
Sprog. Den nødvendige Følge heraf var, at det skortede ham paa
Initiativ til at foreslaa de Reformer, Landet i saa høj Grad trængte
til paa alle Omraader; de Love, Regeringen forelagde, var meget
ofte en Oversættelse af danske Love, der selvfølgelig passede
udmærket i Danmark, men ikke paa Island, hvor de lokale Forhold
er helt andre. Ganske vist kunde man mene, at Landshøvdingen,
som jo fungerer paa Ministerens Ansvar og er bosat i selve Landet
og derfor kendt med dets Tarv, kunde udarbejde de nødvendige
Lovforslag; men dertil er at sige, at det bliver temmelig tilfældigt,
hvor vidt denne Mand, som er overlæsset med Arbejde af
administrativ Art, har de fornødne Evner og Lyst til selvstændigt
Lovgivningsinitiativ, og hvor vidt han har Energi nok til at gøre sine
Meninger gældende over for sin overordnede. Men ikke alene
har det ofte skortet paa Initiativ fra Ministerens Side, han har
tillige — hvad der var endnu mindre formaalstjenligt — gentagne
Gange forkastet Love, som Altinget har vedtaget efter privat
Initiativ. Flere Gange skete dette vistnok af gode Grunde, men
ligesaa hyppig af Mangel paa Forstaaelse af Landets Tarv, eller
fordi det ikke stemmede med danske Love, eller af Frygt for at
kollidere med danske Interesser; undertiden hændte det ogsaa, at
Sanktionens Nægtelse motiveredes med, at Forslaget ikke stemte
med Landets Tarv, — en Motivering, der unægtelig maatte falde
lidt haardt for Brystet. Alt dette bevirkede selvfølgelig en stor
Misfornøjelse, men navnlig var man misfornøjet med, at Landets
øverste Styrelse foregik i Danmark, og udøvedes af en omtrent
ansvarsfri Mand, der ikke kunde forudsættes at have det fornødne
Kendskab til Landet og dets Tarv.
I Begyndelsen af Firserne begyndte derfor Altinget at drøfte
Forfatningens Revision. Dette Tidspunkt var sikkert meget uheldig
valgt; den politiske Kamp i Danmark tilspidsedes bestandig mere
og mere, og den herskende Regering maatte i Islændernes Genop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
