Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Islands Forfatning og Fremtid
punktets Vedkommende fra dette ved at kræve, at Ministeren for
Island skulde være bosat i Reykjavik; desuden skulde der ansættes
en anden Minister, bosat i København, der i den paa Island
bosatte Ministers Fraværelse eller Forfald skulde paa dennes Vegne
forelægge Sagerne for Kongen. At Partiet tillige foreslog en
Minister, bosat i København, havde sin Grund i, at det mente, at
Forslaget saaledes vilde blive mere acceptabelt for den Højreregering,
som da endnu sad ved Roret, men efter at have erfaret, at et
Venstreministerium var kommet til Magten, opgav det Fordringen
om en saadan Minister, og fastholdt blot, at den særskilte Minister
for Island skulde være bosat i Reykjavik. Man kan saaledes sige,
at det eneste Stridspunkt mellem Partierne i sidste Samling var
Domicilspørgsmaalet. Partierne stod temmelig lige;
Hovedbestemmelsen i det antigudmundssonske Forslag blev i den nederste
Afdeling forkastet med lige Stemmer, 11 mod 11. Det
Gudmund-sonske Forslag, som det vedblivende kaldes, uagtet det har
modtaget store Forandringer, der er fremtvungne af Modpartiet, blev
derefter vedtaget i nederste Afdeling med 12 Stemmer mod 10,
og i den øverste med 6 Stemmer mod 5, men samtidig vedtog
man i den øverste Afdeling en Adresse til Regeringen, hvori der
som før anført fremhævedes, at den islandske Befolkning altid
havde næret videre gaaende Ønsker om Selvstyre, end Forslaget
indeholdt. Minoriteten i nederste Afdeling sendte en Mand ned til
København for at udvikle for den nye Minister for Island,
hvorledes Forslaget var blevet vedtaget, og frembære de Ønsker,
Partiet nærede. Sagen ligger saaledes klart udviklet for Ministeren,
men denne har endnu ikke positivt udtalt sig om Sagen, naar
undtages det almindelige Svar, han gav Hr. Krabbe paa dennes
Forespørgsel i Folketinget, og som kun kan opfylde Islænderne
med de gladeste Forhaabninger.
II
Som det vil ses, har den røde Traad, som har gaaet igennem
hele Forfatningskampen været Kravet om indenlandsk
Selvstyre i de særlige Anliggender; Formaalet med hele denne lange
Kamp kan med et Ord betegnes saaledes. At man alligevel ikke
har fastholdt dette Krav hele Tiden under den samme Form,
skyldes ikke en Vaklen hos Islænderne, er ikke et Udtryk for, at
de nok har vidst, hvad de har villet, men ikke hvorledes de
skulde formulere deres Ønsker. Nej, det skyldes Hensynet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
