- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
41

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41 Islands Forfatning og Fremtid



Danmark. Da Regeringen ved hvert Forslag fra Islændernes Side,
indvendte, at det ikke kunde forliges med Islands forfatningsmæssige
Enhed med Danmark, og da man langtfra ønskede at rokke ved denne,
inen Regeringen paa den anden Side aldrig gav et Fingerpeg om,
i hvilken Retning Islænderne skulde gaa, saa nødsagedes de til at
veksle Metode for at kunne imødekomme Regeringens formodede
Ønsker. Maalet har derfor altid været et og det samme, kun
Midlerne har været forskellige. Var Maalet rigtigt, førend
Forfatningsloven blev givet, og derom er der ingen Tvivl, saa har det
senere vist sig, at det ikke blot er ønskeligt, men ganske
nødvendigt, hvis Island tilfulde skal kunne udnytte sine Kræfter. Thi
ganske vist har Forfatningsloven i mange Retninger staaet sin
Prøve paa en smuk Maade — og alle, der kender Forholdene
paa Island, saaledes som de var før 1874, og som kender dem
nu, maa indrømme, at Landet i mange Retninger har taget et
stort Opsving, navnlig paa Samfærdselens Omraade. Men de
vigtigste Sager, de hvorpaa Landets Fremtid for en stor Del kan siges
at bero, kunde ikke fremmes, netop paa Grund af, at den højeste
Myndighed udøves i Danmark, og dette gælder ikke blot om den
nuværende Forfatningsform, hvor den islandske Ministerpost er et
Appendiks til det vigtige Justitsministerium, men det samme gælder
ogsaa, selv om der blev udnævnt en særskilt islandsk Minister,
bosat hernede. Ministeren er for langt borte; Omsvøbene bliver de
samme; den tunge og lamme Forretningsgang ligeledes. Ministeren
vil, jo længere Tiden gaar, blive stadig mere ukendt med de
virkelige Forhold; han vil hverken til rette Tid eller paa den rette
Maade være i Stand til at gribe ind med et sundt og godt Initiativ.
Det hjælper ikke stort, at han hvert andet Aar opholder sig en
8 Uger i Reykjavik. Dertil kommer endelig den store Ulempe, at
en saadan Minister selvfølgelig maatte afgaa hver Gang, der blev
Systemskifte hernede.

Sandheden af det her fremhævede fremgaar af, at mange af
de for Island og dets Fremtid vigtigste Forslag er fremkomne ved
privat Initiativ, og at Ministeriet, om det just ikke har hæmmet
deres Fremgang, dog ikke har fremmet dem; herom skal der
fremdrages nogle Vidnesbyrd, som tillige viser, hvilke Reformer der
trænges til, og som man venter, at en indenlandsk ansvarlig
Regering vil fremme.

Landets Handel og Pengevæsen har igennem Aarhundreder
været i en sørgelig Forfatning, og er det endnu. Handelen er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free