- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
43

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43 Islands Forfatning og Fremtid



udvidet til 750,000 Kroner. Denne Bank, saa ringe den end er,
har gjort sit Gavn, men da den til samme Tid skulde være
Sparekasse, Hypotek- og Vekselbank, er det indlysende, at den
langtfra kunde tilfredsstille de Krav, der stilledes til den; den har da
ogsaa nærmest fungeret som en Vekselbank for Reykjavik og
nærmeste Omegn. Efter Loven skulde Banken have Filialer i de
3 Købstæder uden for Reykjavik, Isafjord, Akureyri og Seydisfjord,
men endnu efter 16 Aars Forløb, og til Trods for, at Altinget
saa at sige i hver Session har rettet en Opfordring til Regeringen
om at opfylde Lovens Bud i saa Henseende er det ikke blevet til
noget, væsentlig paa Grund af Pengemangel. I Aaret 1900 blev
der ved Siden af Landsbanken oprettet en Hypotekafdeling med
et Beløb af 1,200,000 Kroner, der skulde skaffes til Veje ved
Udstedelse af Obligationer til dette Beløb. Dette Institut, som knap
kan siges at være traadt i fuld Virksomhed endnu, vil sikkert
blive til stor Nytte, da dets Formaal skal være at give Laan mod
første Prioritet i faste Ejendomme, og med Afbetaling i 25—40
Aar, og mod moderat Rente.

Med den stadig forbedrede Samfærdsel i selve Landet, og den
stadig voksende Handelsforbindelse er Trangen til et større
Pengeinstitut stadig vokset, ligesom man har indset, at kun derigennem
kunde den skadelige Laanshandel bringes til at forsvinde. Ganske
vist er der i de sidste Aar stiftet en Mængde Forbrugsforeninger,
men paa den Maade, de er organiserede, vil de næppe forbedre
eller forandre Handelen i nogen synderlig Grad. Spørgsmaalet om
en større Banks eller et Pengeinstituts Oprettelse, er derfor næst
efter Forfatningsrevisionen det mest aktuelle for Tiden i Island.
Alle er enige om, at der maa skaffes større Kapitaler til Veje,
men om Maaden, hvorpaa dette skal ske, er man saare uenig. I
Samlingen 1899 blev der ved privat Initiativ indbragt et Forslag
om at bevilge et dansk Finanskonsortium Privilegium paa at
oprette en Aktiebank i Reykjavik med Eneret til Seddeludstedelse
af et Beløb indtil 6 Millioner Kroner i 90 Aar. Sedlerne skulde
selvfølgelig kunne indløses paa Anfordring, og Garantien bestaa i
et Guldfond. Forslaget blev betydelig forandret, navnlig i den
Retning at sikre Islændernes Overvægt med Hensyn til
Afgørelsen af Bankens Sager, og at sikre, at Udbyttet væsentlig
kunde komme dem til gode. Forslaget blev dog ikke endelig
vedtaget, idet man vilde overlade Regeringen at forberede Sagen til
næste Samling paa det givne Grundlag. Ministeriet brevvekslede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free