- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
46

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Islands Forfatning og Fremtid

den meget ufuldstændig, dels meget antikveret. I den sidste Tid
er man dog begyndt at kodificere enkelte Afsnit; af saadanne
Kodifikationer haves Straffeloven, Skiftelov og Konkurslov; disse
Love er oversatte fra Dansk , selvfølgelig med mange Udeladelser
og enkelte Tilføjelser, men de er paa mange Punkter uheldige,
fordi de ikke er fremgaaede af en national Jordbund og ikke
passer til de lokale Forhold. Saa godt som hele Civilretten
baseres paa enkelte spredte Love og Forordninger, eller gamle
Bestemmelser, saasom Jonsbogen fra ca. 1280. Vi trænger til en
fuldstændig Civillovbog, men da det sikkert vil vare længe, inden
en saadan kan udarbejdes, bliver det i alt Fald paatrængende
nødvendigt at faa tilvejebragt en hensigtsmæssig Landbolovgivning,
thi det låve Standpunkt, vort Landbrug nu indtager, skyldes for
en ikke ringe Del den bestaaende Lovgivning. At en saadan
Landbolov kun kan udarbejdes af kyndige Folk i selve Landet og
under en sagkyndig Ledelse er jo indlysende for alle og enhver.
Med Landets Fattigvæsen er det ikke bedre bevendt; det hviler
paa en Forordning fra 1834, som vistnok var fortræffelig for sin
Tid, men som aldeles ikke passer mere; i sidste Altingssession
blev der derfor nedsat en Kommission til at affatte hertil sigtende
Lovforslag, der skal forelægges Altinget 1903. Det lavere
Skolevæsen er i meget ufuldkommen Tilstand, der findes ingen
Skoletvang, og ordentlige Børneskoler forekommer kun i de fire
Købstæder; disse bekostes af vedkommende Kommune i det hele.
Desuden findes der uden for Købstæderne enkelte Steder saakaldte
Skoler, der nyder en ubetydelig Hjælp fra Landskassens Side.
Foruden at disse Skoler holdes i Bygninger, som ikke i nogen som
helst Henseende opfylder de Fordringer, man i Nutiden stiller
endogsaa til tarvelige Skoler, savner de al Kontrol fra det offentliges
Side, og Lærerne er selvfølgeligt usselt lønnede. Paa selve Landet
besørges Undervisningen, hvor ikke Forældrene paa gammel Vis
underviser deres Børn, som de bedst kan, af saakaldte vandrende
Lærere, der af Landskassen nyder en Understøttelse paa 15—60
Kroner, og desuden et lille Vederlag af Forældrene, som oftest
bestaaende af Forplejning in natura. Disse Lærere har i Regelen
taget Afgangseksamen ved en Realskole.

Det skal nu ingenlunde nægtes, at Afhjælpelsen af de
paapegede Mangler, eller Reformer paa de forskellige fremhævede
Omraader kan ske under den nuværende Forfatning, men dertil kræves
dog en nøje Samvirken mellem Altinget og Ministeriet, og et nøje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free