Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christopher Krabbe: Kommunedommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommunedommer
55
England har haft Fredsdommere i over et halvt Aartusinde.
Der har aldrig været krævet nogen Embedsprøve af dem, skønt
de har en betydelig Dommermyndighed. Noget andet er, at man
i London og enkelte andre store Byer i den senere Tid har sat
egentlige Domstole i Fredsdommernes Sted. Den engelske
Fredsdommers Gerning udgør imidlertid en saa broget Blanding af
uensartede Forretninger, som kun kan fremgaa af en historisk Udvikling.
Noget mere ensartet blev Fredsdommernes Virksomhed i
Frankrig, da de i Bourbonernes korte konstitutionelle Tidsrum indførtes
der. Dette skete ved Loven af 24. August 1790, som bestemte, at
der skulde være en Fredsdommer i hvert Kanton (af Kantoner er
der omtrent 2900 i det nuværende Frankrig); var der i et Kanton
flere Byer paa over 2000 Mennesker, skulde hver af saadanne Byer
have én Fredsdommer. Der krævedes af den paagældende, at han
skulde have Betingelserne for kommunal Valgbarhed og 30 Aars
Alder, intet andet. Efter denne Lov skulde Fredsdommeren have
to Bisiddere; men disse afskaffedes allerede 1800, og siden den Tid
har Fredsdommeren udøvet sin Domsmyndighed som Enedommer.
Han flk Ret til at paakende simple Gældssager — upaaankeligt indtil
50 livres, under Paaanke indtil 100 livres (1 livre omtrent —
0,98 francs). Denne Værdigrænse blev ved Lov af 25. Maj 1838
forhøjet til henholdsvis 100 og 200 francs. Endvidere tillagdes der
ham Ret til at paadømme, — upaaankeligt indtil 501. (senere 100 fr.)
og paaankeligt indtil Paastandens Beløb, — Bødesager for
Markfreds-forseelser og Beskadigelser af Afgrøde, for Skelflytning, for
Be-siddelsestagelse af Træer, Hækker, Grøfter og andre Lukkeiser,
be-gaaede i Paatalens Aar. Fremdeles skulde han dømme i forskellige
Forhold mellem Ejer og Lejer, i Sager om Tyende- og Arbejdsløn
og i Sager angaaende Fornærmelse i mundtlige Ord eller i
Gerning, naar Forseelsen ikke efter sin Beskaffenhed hørte under
offentlig Paatale.
Fredsdommeren kan ikke paakende Sager angaaende
Skattebeløb eller Afgiftsbeløb; ikke heller kan han dømme i
Handelssager. Derimod har en Lov af 21. Maj 1836 tillagt ham
Myndighed til at paakende Sager angaaende en Grundejers Erstatningskrav
for Udvidelse af en privat Vej i Skellet mellem to Naboer. I visse
Sager, der trænger til hurtig Paakendelse, eller hvortil der kræves
Granskning paa Stedet (Aastedsager), kan Fredsdommerens
Domsmyndighed efter den førnævnte Lov af 25. Maj 1838 gaa lige til 1500 fr.,
i nogle Tilfælde endog over denne Værdigrænse, dog under Paaanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
