- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
58

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christopher Krabbe: Kommunedommer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

Kommunedommer 58

Forligskommission Dommermyndighed i nogle Sager. Den derved
aabnede Vej vil dog næppe være den rette for os; dels er
Aasted-sagerne for faa og ikke altid simple, saa det var ikke dermed man
skulde begynde, naar man vil indføre Lægdommer i Smaasager,
dels er vore Forligskredse for store, saa at Befolkningen ikke fik sin
Lægdommer nær nok, og Lægdommeren fik for mange Sager, naar
alle simple Smaasager skulde medtages. Men derfor er der lige
saa megen Grand for os som for Nordmændene til at tænke over,
hvad der her kan gøres, og nu, da vi gaar i Lag med at omlægge
vore Retskredse og Domssteder, synes denne Grand at blive bydende.

Vor hidtilværende Domsordning i første Instans er meget
økonomisk. Vi faar — udenfor København — Dommergerningen udført
af den samme Mand, der udfører en stor Mængde anden
Stats-tjeneste: Politi, Fogedforretninger, Auktioner, Skifteforvaltning,
Skøde- og Pantevæsens Bestyrelse, Notarialforretninger, Udmeldelser,
Landvæsenskommissioner, Mellembestyrelse af Udskrivningsvæsenet
m. m. Naar der nu, — som vor Grundlov har foreskrevet det, og
som det vigtige Hensyn til Domsmagtens Uafhængighed kræver
det, — sker en Udskillelse af forvaltende Forretninger fra dømmende,
kan man aabenbart ikke faa det saa økonomisk; men ud fra
denne Erkendelse at slutte saaledes: altsaa maa der for hver
hidtilværende Dommer- og Øvrighedspost fremtidig være 2 Embeder,
nemlig 1 Dommerembede og 1 Øvrighedsembede, — dette vilde
dog være ganske urigtigt.

Urigtigt vilde det være af Hensyn til Embedsgerningen selv; thi
den Gerning, der hidtil er udført af én Mand, vilde i et stort Antal
Retskredse blive for lille til to. Vel bliver Dommergerningen
fremtidig mere anstrengende, end den har været hidtil: men paa den
anden Side gaar en hel Del Sager, der hidtil har været paadømte
ved Herreds-, By- og Birkeretterne (efter Retspleje-Kommissionens
Forslag alle Sager angaaende Formuerettigheder over 400 Kroner)
umiddelbart til Overretten (der af Kommissionen kaldes
Landsretten). Og end mere forkastelig vilde en saadan Fordobling være
af økonomiske Grunde.

Vil det til en Løsning af Opgaven end være uundgaaeligt, at
der sker nogen Forøgelse af Embedernes Antal, saa maa det dog
fornuftigvis kræves, at denne Forøgelse bliver betydeligt under en
Fordobling. Og dette kan enten ske derved, at Dommerembedernes
Tal formindskes stærkt, eller der maa ske en betydelig Formindskelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free