Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Tre Portrætter af Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Tre Portrætter af Carlyle 64
have været færdig, men næppe er bleven det. Solen kæmper med
Lampelyset, hun helder sit Hoved op imod Kvistkammervinduets
Karm. Det har rørt mange Hjerter. Thi den unge Pige er
nydelig, meget godt klædt, hverken sulten eller træt, sidder blot Model.
Billedet blev ikke blot solgt straks, men malet gentagne Gange.
Watts har sit endnu, skønt han er verdensberømt.
Men til Trods for, at Folk ikke vilde købe hans Billeder,
arbejdede han dog paa sin Uafhængighed. Han malede andre Billeder,
som Folk vilde have, nemlig deres Portrætter. I Retning af Lighed
uangribelige, noget tørre, dog samtidig monumentale. Og han lod
Folk betale meget høje Priser. Da han levede jævnt borgerligt flk
han samlet en lille Formue, der gjorde ham uafhængig. Han hørte
op med at male for Publikum. Herefter malede han for Verden.
Han solgte ikke flere Billeder. Hvad han i Aarenes Løb har
frembragt, er dels bleven skænket til offentlige Institutioner, dels
er det tilgængeligt i hans egen Bolig. Desuden hørte han op med
sine Anklager i Virkelighedsform. Han malede Ideer. Det var
ikke Allegorier, han malede. Han stillede de store Spørgsmaal op,
rent digterisk, som Henrik Ibsen har gjort det. Der er megen
Lighed mellem de to. Forskellen er, at Watts løste Spørgsmaalene.
Han var undertiden dunkel som Ibsen; men han gjorde sig aldrig
haard. Han bankede ikke paa, til han fandt Skrøbelighederne i
Menneskelivet, for saa at bore og bore, til han gjorde
Skrøbeligheden til Sygdom. Han vidste og viste, hvor ubønhørlig strengt
Livet er; han har ikke villet, at nogen skulde smøge af sig eller
unddrage sig Kamp og Kummer, men han har været en Vejleder
og en Trøster for mange. Hvad den dogmatiske Religion engang
var gennem Kunsten, har hans Kunst søgt at være uden Dogmatik.
Han er den humane Etiks Digter, hvis Midler er Farver og Former.
Disse Billeder er Virkeligheden omsat i Syner. Men han
holdt ogsaa fast ved Virkeligheden, idet han blev ved at male
Portrætter. Ogsaa her var der imidlertid en Forskel fra før. Folk
var komne til ham for at blive malede; nu bad han Folk om at
sidde for ham. Han har efterhaanden malet en Række af de
Mænd, om hvem dette Aarhundrede sikkert vil sige, at de bar det
sidste halve Aarhundredes Kultur i England. Ikke Chauvinismen,
Cæsarismen, Klerikalismen; iblandt hans Portrætter findes ingen
Repræsentanter for sligt. Det er dem, der har søgt at løsne
Baandene, ikke dem, der har villet stramme dem, dem, der er
gaaet foran for Flokken, ikke dem, der har søgt at holde dem til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
