- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
86

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Fortællinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

Fortællinger

end naar vi i jævn Samtale hører noget fortalt. Og i alle afgørende
Situationer bliver Læserens Hunger efter energisk Gennemlevelse
spist af med luftige poetiske Fiktioner. Naar Erik Morgenen efter
sin første Elskovsnat svømmer ud i litterære Stemningsrefleksioner
over „Samfundets hysteriske Tantemoral" og Naturens
Kærligheds-evangelium, og siden, da Telegrammet om Faderens Død i det
samme kommer dumpende ind, blot flyder over i en ny Strøm af
Betragtninger over, hvorledes Døden og Smerten sidder til Højbords
i Livet, ... ja saa er sligt kønne Forfatterspekulationer ved
Skrivebordet å propos de to Situationer, men det var helt andre Ord,
der skulde siges for virkelig et Øjeblik magisk at flytte os over i
den umiddelbare Nærværelse. Det var næppe „de tusind
Blomsterfrø, der falder til Jord uden at spire", som gik gennem den unge
Mands Hjerne i det Øjeblik, det var Telegrammets Ord, der blev
ved at hamre derinde ... det var Billeder af Dødslejet derhjemme,
som Fantasien igen og igen søgte at gætte frem ... det var
Natskjorte og Tandbørste, som skulde indpakkes, og om det sorte Sæt
skulde med. Det er tusind smaa Ligegyldigheder — Herman Bang
eller ogsaa Joh. Jensen kunde sige, hvad for nogen — som her
skulde fæstnes paa Papiret for at mane Situationen frem. Eller
senere hen: Faderens Dødsleje med Eriks lange veldisponerede og
veludarbejdede Trosbekendelse eller den Tale, hvormed Ingeborg i
Drosken afviser Eriks Frieri, — vi hensættes atter ene til
Forfatterens Skrivebord. Naar han lader Apotekeren sige „altsaa" og
Byfogden „buh" til hvert tredje Ord, saa er det ogsaa alt, hvad
han gør i Retning af at individualisere Folks Tale . . . Ved Siden
heraf kan det endda være det samme, at hele den sidste Del af
Trilogien — alt det om „den kolde, hærdede Staalfabrikant" i Paris,
hans Rutten med Tyvetusinderne ved Væddeløbet og hans
Børsoperationer med Millionerne — synes skreven af en i 5te studerende.

Alligevel, for dem, der ikke selv lever med blandt
Studenterforeningernes og Kaféernes Ungdom, er det altid
interessant gennem de Unges Bøger at faa autentisk Besked om, fra
hvad Kant Vinden for Tiden blæser og i hvilke Tonarter
Stemningen spiller. Og som menneskeligt Dokument vejer Bogen mere
til end saa mange andre, fordi den har noget paa Hjerte — en
Mening at give til Kende, en Propaganda at gøre. Til at begynde
med læser man sig nu godt gal paa Forfatteren. Hør hvor
vulgært friskfyragtigt den unge Proprietærplante — som Forfatteren
intet gør for at holde sig ude fra — taler i sin første Forelskelse:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free