Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
93
usminket, ligesom uden Maske, og buödnaturlig, saa jysk, at . han lugtede
af det; Hr. Poul Nielsens Jakob i Paradiset, saa skarp i Stregen som
en marstrandsk Blyantstegning, snarere dog som Marstrand vilde tegne
en italiensk Osterivært end som en dansk Fuselskænker. Kun hos
Hr. Guldbrandsen føltes Farveløsheden som en Mangel, ikke Skikkelsen eller
Ansigtet: Hr. Guldbrandsen har et ganske karnaliøsk Udseende, men Talen
der manglede Glans, Aplomb. Den bed ikke. Saadanne Replikker som
Henriks Gravskrift over Jakob og hans Epilog om den geometriske Deling,
der grunder sig paa naturlig Billighed, maa ikke falde til Jorden. Det .er
Lyrik, Ørernes Lyst og Sprogets Overdaadighed. Hier hilft hein
Maul-spitzen, hier muss gep fiffen sein. — Et sjældent Eksempel paa en
mosaikagtig Fasthed i Sammenspillet saa man i Børsscenen, der efter Sigende
ogsaa er bleven bragt i Stand ved en Slags Mosaik, idet Iscenesætteren
har taget hver Gruppe for sig (efter frit valgte holbergske Motiver) og
først derpaa bragt dem i Sammenspil med hverandre1).
Alligevel, trods den Omhu og kunstneriske Alvor, hvormed der
arbejdes, er det kgl. Teater for Tiden i en vanskelig Tilstand. Det er nær
ved at være et Teater uden Publikum. Hvad der saa ogsaa volder denne
Ugunst — Forhold ved Teatret selv: den gamle Sygdom, Afhængigheden
af Operaen, der er bleven akut i de senere Aar, da Operaen med sine
friske Kræfter ganske har taget Troen fra Skuespillet, hvis ypperste Kræfter
blandt de ældre enten er borte eller uvirksomme, medens de yngre endnu
ikke har faaet Autoritet, og Smagen hos det Middelstandspublikum, der
for Tiden paa alle Omraader udgør den kompakte Majoritet her hjemme,
det Publikum, der laver Tilløb til Renæssance og Primadonna og
udebliver fra Kong Lear og Den ellevte Juni — det vilde dog være en
Uretfærdighed, om denne Upopularitet skulde kunne forhindre
Virkeliggørelsen af det, desværre ad privat Vej fremkomne, Forslag til ved
Oprettelse af en selvstændig Talescene paa Hofteatret at skaffe Skuespillet
et eget Hjem og fordoblet Arbejdsevne, der synes den efter
Omstændighederne eneste ønskelige, ja mulige Udgang af Krisen.
Hvad der i dette Efteraar har givet Dagmarteatret dets
kunstneriske Betydning er nu sikkert nok intet af det, der udmærker det kgl.
Teater. Her spilles i Grunden kun én Melodi, der har ret kunstnerisk
Interesse. De Stykker, hvori Fru Betty Nansen har haft Hovedroller,
Laboremus, Kameliadamen, Primadonna, var her Sæsonens
Hovedbegivenheder. For Fru Nansens Vedkommende var det det samme Tema i meget
forskellig Udsættelse.
Der begyndtes i den store Stil som opera seria med Laboremus
—■ altsaa i Fortsættelse af den store Sejr fra i Foraaret med Poul
Lange og Tora Parsberg. Som et ondt Varsel udeblev Digteren fra
Førsteforestillingen, Stykket gjorde her, som de fleste andre Steder,
l) Maaske denne Scene vilde have virket endnu morsommere, end den
gjorde, hvis Gruppen til højre, den højttalende Borger og hans Tilhører (fra
Jean de France) ikke var bleven draget med ind i Aktionen (ved Efterretningen
om Skibbrudet), men netop ved at holdes udenfor, idet Taleren, efterhaanden
som Bulderet tager til, hæver sin Stemme, ligesom en Taktmaaler havde
angivet det stigende Tempo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
