Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Georg Brandes og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORG BRANDES OG DANMARK
ed den aarlige Æresgave, som den danske Regering
og Rigsdag forhaabentlig uden Vanskelighed vil
enes om at tilstaa Dr. Georg Brandes, samtidig
med at han fylder tresindstyve Aar, vil et
langvarigt Mellemværende have faaet en længe ventet
Afslutning. Nationen har gennem sin statslige
Repræsentation udmærket sin ypperste Skribent, sin betydeligste Aand
ved en enestaaende Belønning. Det vil’ være af Vigtighed at
forstaa, hvorledes dette Forhold mellem Skribenten og Nationen, der
tegner til at faa saa festlig en Udgang, er begyndt og har
udviklet sig.
Maaske der gives Skribenter af national Betydning, der har
følt sig saaledes i Overensstemmelse med Nationen, ja i Grunden
kun har kunnet føie sig selv i og med den, saa at de aldrig har
faaet den over for sig. Georg Brandes følte sig ved sin første
Fremtræden ikke blot over for, men paa en særegen Maade uden
for Nationen. Hvilken Betydning han selv dengang tillagde sin
jødiske Fødsel, viser et meget sigende Sted i Afhandlingen om
Goldschmidt fra 1869: Under Brydningen mellem den romanske og den
germanske Natur og Kultur staar den moderne Jøde som Semit
paa et arkimedisk Punkt uden for de ariske Stammers medfødte
Begrænsning, ligesom paa et højt Sted med fri Horisont. Der er
heri noget lykkeligt. Paa den anden Side maa den moderne Jøde —
da han dybest forstaaet er uden Fællesskab med det Folk, hvori
han lever i Temperamentet og de Anskuelser, der følger af
Temperamentet — føie sig mere aandeligt hjemløs end nogen anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
