Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Georg Brandes og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Georg Brandes og Danmark
Der er heri noget virkelig tragisk. — Brandes har udeladt dette
Sted i Optrykket i sine Samlede Skrifter og vedkender sig det
maaske ikke mere.
Det maa ogsaa have slaaet ham, hvor lidet denne sidste
Tilstaaelse passer med Tonen i den Bog, hvori den findes, Samlingen
Kritiker og Portræter fra 1870. Den Bog er virkelig ikke skreven
af en Mand, der føler sig hjemløs i sit Folk. Det er en af de
mest indtagende Bøger i den danske Litteratur, en rigtig
Foraars-bog. Ikke saaledes, at „det gamle er forbigangent, og alt er blevet
nyt" eller „Skoven sprunget ud paa en Nat" eller hvordan man
nu vil betegne saadanne Gennembrud; men saaledes som det
virkelig gaar for sig: at den gamle Jord har begyndt at føde paa
ny, og det pibler forneden og pipper fraoven, og alt er Duft og
Grøde. Det er saa lystigt som en Aprilsdag.
Saaledes straks i Sproget. Mon det er rigtigt at regne en
almindelig Fornyelse for den danske Prosa fra J. P. Jakobsen? Det
er jo dog en Luksusprosa. En saadan Kræsenhed i Stilen, der
bruger en Eftermiddag til et Par Linier, er for kostbar en Ting
for en arbejdende Litteratur. Den kunstneriske Arbejdsprosa, der
for Tiden bruges her i Landet stammer ikke fra Jakobsen, men
fra Brandes. I Kritiker og Portræter mærkes det sproglige
Gennembrud overalt, skønt det ikke egentlig høres noget enkelt Sted —
ligesom de smaa skjulte Aarers Siven i Foraarsjorden. Det har
nok sin Rigtighed, som Brandes udvikler, at med Heiberg var
Prosaens Centrum endnu i Rom, og at Kierkegaard flyttede det
til Byzants, men det er saa fremdeles ham selv, der forlægger det
til København. „Jeg har forsøgt at skrive, som man taler" — det
var virkelig nyt Dansk i 1870. Endogsaa imod Goldschmidts Sprog
føles det nyt eller fornyet — omtrent som det nye Testamentes
Dansk mod det gamles. Vistnok mærkes, som hundrede Aar før
(hos Sneedorf), da Sproget paa samme Maade som her slipper af
den latinske Skole, Sporene af det franske Forbillede
(„Forunderlige og tankevækkende Virkning af en Idé!" o. lgn.); vistnok er dets
Krystaller mere i Slægt med fransk Aandrighed end med dansk
Ordsprogsvid, men dets Strømning er netop saa glidende og glitrende
som det danske Sprog flød og flyder her ved Sundet.
Lige saa københavnsk eller, om man vil, øresunddansk som
Stilen, er overalt i denne Bog Synet og Smagen. Det anføres som
en følelig Mangel ved tysk Aand, at den mangler Lethed og Finhed:
Den mangler — hedder det — Berøringen med det friske og salte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
