Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Georg Brandes og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111 Georg Brandes og Danmark
den danske Ironis inderste Ejendommelighed", nævner Navne som
Lundby og Michael Wiehe sammen med J. P. Jakobsen og Hørup,
mærker man vel — ligesom ved en andensteds forekommende
Sammenstilling: Poul Møller, Julius Lange, Henrik Pontoppidan —
Forskellen, men forstaar Forbindelsen. Tvivlen er kommet „ud paa
den anden Side". Traadene er førte tilbage over Bruddet.
Det sidste Led i Sagen Georg Brandes og Danmark bliver da
det, at Nationen paa sin Side aandeligt tilegner sig den store
Skribent. Ikke saaledes, at han paa nogen Maade skulde være særligt
dansk. Han er, som Holberg efter hans Mening var det, og som
Oehlenschläger var det, „ulig de andre", og er det paa Grund af
sin Race i en meget dybere Forstand, end de andre nogensinde
har været det. Imod ham staar ikke blot det smaat Danske, som
er den fælles Modstand mod alle store Anlæg i det lille Land, og
som han sikkert gør for megen Ære af ved at betragte det som
sin eneste Fjende. Ogsaa det store Danske har han for en Del
imod sig. Ikke blot som .„Københavner", men paa Grund af sin
Race, er han i Grunden fremmed for nogle af Danskhedens
oprindeligste Aarer. Han er hverken As eller Van, fra Naturens Side
udelagtig baade i det tunge og stride Fastlandssind paa Halvøen og i
den lyse og bevægelige Øbonatur. Hans danske Type er væsenlig
endnu som for 30 Aar siden Hovedstadslypen. Den Forbindelse
af nordisk Natur og kristelig Kultur, som præger den folkelige
Aand her i Landet, er ham helt utilgængelig. Over for en ren
Type af denne Race (Grundtvig) vil Brandes endnu synes, som
han har skildret Disraeli i Modsætning til Gladstone, „som en
Ildens Aand over for en Havets".
Der maa da sikkert nok foregaa en Udvidelse inden for dansk
Nationalitet, for at den skal kunne optage denne fremmede Genius
i sig. Og heri er der intet, som strider mod Naturen, da Evnen til
at udvide sig for denne Nationalitet er en Grundegenskab og en
Livsfornødenhed. De af vore store Aander, der har set størst paa
vor Nation har set paa den paa denne Maade. Saaledes greb
Holberg Sagen an praktisk, længe før der endnu havde været teoretisk
Tale om nogen dansk Nationalitet, og saaledes virkede senere
Oehlenschläger med fuld Bevidsthed ad den Vej, der syntes ham
anvist af Naturen, naar han tog vort Lands Aabenhed som et Tegn
paa, at der heller ikke for vort aandelige Liv maatte være nogen
Grænser. Der foresvævede ham et aandeligt Billede af hans Fødeø
— en frugtbar 0 med en stor og aaben Havn — som Maalet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
