- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
115

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Georg Brandes

115

mærkelige Genius udgør. Af alle de Indtryk, vi daglig faar af hans
Person og Færd, og af den faste Sammenhæng, hvori hans
Produktion nu i de „Samlede Skrifter" fremtræder, begynder vi
allerede — saa godt man kan uden endnu at eje biografiske
Hjælpemidler — udefra at tegne hans Aandsfysiognomi op.

I

Længst tilbage, i den forhistoriske Tid, tegner sig — ud fra
Ung-domsversene og Bogen om Jul. Lange — den unge G. B. i sin
Naturtilstands Uskyld, En indtagende, bedaarende Ynglingsskikkelse, som
allerede har faaet al Sagnets Glorie om sig. Mellem længst uddøde
For-tidsvæsener — Hegel-Heibergske Mastodonter og Rasmus Nielsenske
Iktyosaurer, ægte gamle „Frederik 6"-Digtere og Eider-Politikere i
Halsbind og Fadermordere — skyder hans smidig svaje Ungdom
op: en spinkel spændstig Figur med blege, jødisk sjælfulde Træk
og sort, busket Haar, ny og af fremmed Byrd, som den, der
skal afløse og forløse, inderlig rodfæstet dog i det, som han skal
tage Arv efter; frisk og oprindelig som den, der skal begynde en
ny Dag; sprudlende og utaalmodig, som den, i hvem Kræfterne
trænger paa og som har meget at skulle udrette. Han er den
fødte Duks og „Præ ceteris", og hans Studenteraar gaar op i de
ivrigste æstetiske og filosofiske Studier. Til alt slaar Interesserne
og Døgnets Timer til. Med Jul. Lange studerer han Sofokles, det
ny Testamente paa Græsk med J. Paludan-Müller, Niebelungenlied
med Fr. Nutzhorn; saa er der Hauchs Forelæsninger og Moltkes
Galleri og Antikkerne paa Charlottenborg og om Aftnerne Teatret;
endvidere er der den Hegelske Filosofi, den Vischerske Æstetik,
Feuerbach og Kierkegaard, endelig al samtidig Skønlitteratur,
indenlandsk og udenlandsk. En Lærelyst og et Lærenemme, der løber
de ældre, sindigere Venner som Lange helt forbi, en Dannelsestrang,
som ikke borer sig ind i et Fagstudium, men rastløs arbejder paa
alsidig Udvikling og maa orientere sig i hele den aandelige Verden.
— Men ogsaa meget andet af Livet vil den unge have Del i og
skal der blive Tid til. Han fægter, han rider — halsbrækkende
dristig —, han kommer ind i Selskabskrese; ud over sin
Afstamnings sociale Kres stræber han frem mod Livets ydre Finhed
og Elegance, og med kunstnerisk Nydelseslyst vil han plukke alle
de Frugter som Livet bærer. Altid — i udadvendt Verdslighed lige saa
vel som i Studeringerne — dog helt Aand; alle Sanser, saa at sige hele
den legemlige Substans aandeliggjort, gennemtrængt med Aand

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free