Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Georg Brandes
Harme over Uret og Begejstring for Frihed .. saa at snævre Sind
videde sig ud, indskrumpede og fortørrede blev blødgjorte og
levendegjorte, Ryggene rankede sig og Pulsen gik højere.. og hver
dygtiggjordes til sin Gerning, paa hvad Hold den saa laa.
IV
Brandes er stolt over noget nær at have samme Meninger nu
som for en Menneskealder siden og giver etsteds sin Harme Luft
over for dem, der med det moderne Begreb „Udvikling" pynter op
paa deres Livs holdningsløse Snurren rundt i alle Kompassets
Vindretninger. „Meninger" har han nu i og for sig temmelig rigelig
skiftet — om Folk og Demokrati, om Fremskridt og Oplysning,
om Nationalitet og Danskhed, .. for ikke at tale om de lunefulde
Svingninger, hans Domme f. Eks. om Drachmann og Bjørnson har
undergaaet. Men alligevel er han af dem, der i dybest Forstand
hverken kan lære eller glemme; han er forbleven uforanderlig sig
selv i Væsensart og Grundretning, fordi det er oprindelige
Naturimpulser, der altid har været det herskende i ham. „Ich, was mich
betrifft, bin überall Feuer", som hans Motto lød foran
„Hovedstrømninger". Han taler etsteds om den typiske Kunstners Afsky
for Selvbetragtning og Selvoptrævling; han elsker — udvikler
Brandes — at have meget uudmøntet i sig og slaar aldrig Mønt
af sit Væsens Grundsum, uden naar han tvinges dertil; han kender
ikke altid sine Meninger og bryder sig heller ikke derom, men ofte
finder han sine Meninger færdige og sammenkædede i sig, naar
han nødtvungen undersøger dem; dog helt til Bunds gaar han aldrig i
sig selv, da han er dybt overbevist om, at det ubevidste er
vort Fond og vor Styrkes Kilde. Brandes’ Styrke har altid været,
at han saa uanfægtet og ukontrolleret lod sin Genius raade i sig;
for en saadan Sikkerhed og Fasthed falder Menneskene til Fode.
Saa let og hurtig gjorde de det nu ikke, og den iltre,
sangvinske Optimisme, Brandes’ Virken bares frem af, blev grundig
formørket og forbitret ved den Modstand, alle konservative
Elementer i vort Samfund satte op mod ham, og ved den stigende
religiøse og politiske Reaktion, som fra 1870 af, Aarhundredet ud,
bredte sig over Danmark som over hele Europa. Denne blinde
Naturkraft har aldrig kunnet regne med Livets Realiteter; hans
Løbebane har været én stor Kæde af „Taktløsheder" og han er
for hver Gang, han har stødt an og man har skreget op, bleven
lige uskyldig forbavset og har følt sig lige forurettet. I Slut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
