- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
132

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

Georg Brandes

lighed, blev det ham klart, at denne eksklusive Genidyrkelse dog
ikke var ham nok, — han Vennen, Kammeraten, Partigængeren,
Skolestifteren, han, hvis Nerver skreg op for hver Uret og hvis
Hjerte bankede for alle undertrykte i alle Lande, han, der elskede
den ødsle Given, den velvillige Hjælpen, den højsindede Bekytten,
han, som altid havde brændt af Iver for at sprede Trivsel og Ære
over sit Land. Medens han vandt mer og mer frem til almen
Anerkendelse og kunde føie sig og sit Samfund som ét, er han i de
sidste Aar paa sin Aands Odyssé naaet til et fra Nietzsche saa
fjernt Program som Nationalitetsideens. Men ogsaa dette Program
er ægte Brandesk: udadtil, over for Europæisme og Humanisme, en
Kamp for Personlighedens Bevaring og Selvraadighed, indadtil en
saadan Fane til Løftelse, Hengivelse, Sammenslutning for de Enkelte,
et saadant „Sursum corda", som han altid har søgt. Født
Friskare-høvding som han er, lige højt elskende Sammenholdets Dyder indadtil
og Kampens, Selvhævdelsens Patos udadtil, er han i Færd med at
udvide sin Trop fra 70ernes lille „Bande" og 90ernes „Politik"parti til
hele den lille Nation, og den overmægtige Modstander, som skal
udæskes og bekæmpes, er fra Martensens og Estrups Regimente
vokset til selve de altopslugende Verdensmagter. Altid St. Georg
mod Dragen for den fangne Prinsesse.

Indadtil frembyder der sig nu heller ikke for Tiden nogen rigtig
Dragekamp for Brandes. Selv om hans Ideer gaar paa tværs af
manges, er der ingen, der længer har Lyst at optage nogen direkte
Kamp med ham. Hans Personlighed har, uden at slaa en Tomme
af eller slibe en Kant til, efterhaanden paatvunget sig hele vort
Samfund, saa at han næsten er bleven en Naturnødvendighed for
os eller et Stykke Historie, som ingen tænker sig eller ønsker sig
anderledes end det nu én Gang er. Men „færdig" med ham bliver
man derfor ikke. Vi mærker daglig ude i alle Forgreninger af vort
Aandsliv Stempelslagene af denne søvnløse Arbejdshjerne og
Pulsslagene fra dette Hjertes evige Uro; den indre Bevægelse synes
snarest i Tiltagen. Og det kan man være vis paa: Ingen af
Samfundets Besværgelsesformularer vil faa denne Motor neutraliseret;
ingen Piedestal og ingen Nimbus vil kunne holde Styr paa denne
Urostifter. „Ich, was mich betrifft, bin überall Feuer." Somme Tider
ser det jo ud, som om Ilden en skønne Dag kunde bryde løs paa
en ny Kant og Striden staa mod en ny Drage.

Vald. Vedel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free