Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Georg Brandes og Kampen for Retten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Georg Brandes
kunstnerisk og moralsk, men ogsaa med Vaaben, hentede fra den
politiske og sociale Kamp. Mange, paa hvem Beskyldninger for
„tendensiøs Kritik" eller „materialistisk Livssyn" intet Indtryk gjorde,
vidste derimod, hvad de skulde mene om Georg Brandes, naar han
fremstilledes som Socialist. Og i Halvfjerdsernes første Aar har
Sammenstillinger som den mellem Georg Brandes og Louis Pio
sikkert hørt til Dagens Orden i Højrepressen. Eller man
indrullerede ham i det europæiske Venstre og gjorde ham til Hørupper.
Ogsaa paa den Konto lod der sig finde mange udmærkede
Beskyldninger mod ham. Naar Hørup i sin antimilitaristiske Agitation
bestandig maatte hugge løs paa den Forskansning af falske patriotiske
Stemninger, hvormed Regeringspartiet omgav sin militære Politik, og
derved kom til at overlade Højre „Gamle Dannebrog" og de andre
patriotiske Fraser, saa var Georg Brandes — Hørups svorne
Tilhænger, hans fidus Achates, hans Læremester og den egentlige Leder
af Venstres hele unationale Politik o. s. v. — altsaa ogsaa en
Fædrelandsforræder.
Men under denne Overflade af Parodi og Avisskriveri ligger
der, som alle véd, en dybere og alvorligere Sammenhæng. Igennem
næsten alt, hvad Georg Brandes har frembragt, maaske med
Undtagelse af hans Karakteristiker af danske Digtere, gaar der et tungt
og langt Aandedrag af politisk og social Kamp. Det Spejl, han i
„Hovedstrømningerne" holdtop for sine Landsmænd, var ikke blot
skikket til at vække den danske Litteratur af dens Døs, men gav
ogsaa et Billede af, hvor uberørt af Aarhundredets socialpolitiske
Ideer, Danmarks Politik var bleven. Harme og Sorg over vore
politiske Ulykker havde været med til at tænde Brand i Brandes’s Sind.
Den litterære og politiske Bevægelse, der mødte hinanden i
Halvfjerdserne, havde mange gode Grunde til at søge Forbund med
hinanden. Det var en Situation, der i lille Maalestok havde Lighed
med den, der i Tidsrummet 1830—48 i Frankrig og Tyskland
gjorde Litteraturens Mænd til politiske Reformatorer og lod Almuen
søge sine Talsmænd og Førere blandt Digtere og Videnskabsmænd.
De Magthavere, Georg Brandes stod overfor, var ogsaa de samme
Modstandere, Venstrepartiet kæmpede med. Nationalliberalismen var ikke
blot et politisk Parti, men endnu mere en Kultur og netop den
Kultur, Brandes vilde omforme.
Man kan længe nok skildre for os, hvilken Bitterhed der
udviklede sig mellem Digterne fra Aarhundredets første Tredjedel og
Politikerne fra den næste Tredjedel, nævne for os Hertz’s „Stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
