- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
139

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Georg Brandes og Kampen for Retten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Georg Brandes

139

En Skikkelse som Lassalle har tiltrukket Brandes alene af den
Grund, at han anvendte ti Aar af sit kostbare Liv paa at skaffe
et andet Menneske dets Ret.’ Han var en Rettens Praktiker. Ikke
mindre har en Rettens Teoretiker som Ihering, der i sit Værk,
„Der Kampf um’s Recht" paa en skarpsindig og aandfuld Maade
har givet den Tanke, at Retten kun opnaas gennem Kamp for
den, en videnskabelig Forklaring, interesseret ham. I en politisk
Tale, han holdt under den første Valgkamp efter Provisoriet,
anførte han netop fra Iherings Værk den bekendte Sammenstillen af
den rejsende Englænder, der skønt velhavende nok forsvarer sin
Ret mod Hotelværtens Optrækkeri, som var det selve
Gammeleng-lands Ret, der stod paa Spil, og den rejsende Østerriger, der i
samme Situation roligt lader sig tage ved Næsen. De to Landes
politiske Historie forklares gennem denne Anekdote, udbryder han.
Og han tilraaber Vælgerne: Vær stolte Mænd! Staa paa jer Ret!
Er noget uslere end at se vore Modstandere, der anraaber
Regeringen om at fratage dem deres Ret!

Men Brandes lader sig ikke af sin lidenskabelige Følelse for
Retten henrive til nogen naiv Tillid til dens Sejr. For ham er
Retten et Magtbegreb. Og ofte slaar hans Sorg og Harme over
Rettens Nederlag over i blodig Spot over dem, der forsømte i
Tide at sætte Magt bag den. Hans store Værk klinger ud i Vemod
over det Sørgespil, Aaret 1848 rummer, naar Novemberdagenes
Skuffelse ses mod Martsdagenes Tillid. Med aandfuld Symbolik
har han i sin Afhandling om Oehlenschläger udtrykt den samme Tanke
ved at give Aladdin-Nureddin-Problemet Anvendelse paa Problemet
Ret og Magt, saaledes som dette Problem har foreligget i vor
nyere Historie. Som bekendt udleder han det danske Folks naive
Tillid til Retten af Aladdins-Romantiken. Som Lykken kommer til
Geniet, „mens det sødt og sorgfrit blunder", kom Folket til sin
Forfatning, sorgløst, næsten sovende. Og som Aladdin stiller Lampen
paa Gulvet mellem sig og Hindbad, stiller det danske Folk, stærkt
i Troen paa sin Ret, i det afgørende Øjeblik sin Forfatning mellem
sig og dem, der vil røve den. Uden Tanke for, hvem der er
stærkest, udæsker det til Kampen, vover „Sandhed mod Løgn, det
gode mod det onde".

Brandes havde Ret til at bruge denne bitre Spot. Thi, hvad
maaske er mindre bekendt, han var sig Faren bevidst, han
for-udsaa, hvad der vilde ske. Da Konflikten i 1885 nærmede sig, da
Venstrepartiet optimistisk og sejrsikkert gik den i Møde, var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free