Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Georg Brandes og Kampen for Retten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes
143
Udlandet har været Danmark et bedre Værn mod Forglemmelse
end al dets Litteratur og Kunst, men lige meget, hvilken Fremfærd
og hvilken Vilje til Liv er der ikke i dette!
For den yngre Generation, for hvem ingen Morgenrøde nogen
Sinde har lyst, har Brandes virket som en Befrier for det Tryk af
Modløshed, saadanne Kaar let giver. Ikke netop gennem sin
Forkyndelse af den aristokratiske Radikalisme, som vel slog dybt ned
i mange unge Sind, men dog vist blev optaget i en noget mere
grovkornet Aand end den var ment. Men ved sin trodsige,
ubrødelige Hengivelse for de brede, bærende humane og sociale Følelser,
sin store menneskelige Sympati, sin naive Begejstring, sin
generøse Glæde ved Anerkendelse af andres Evner, sin Retsfølelse,
Medfølelse , Solidaritetsfølelse.
Blandt mange aandfulde Domme om Brandes er ogsaa den,
at han er blandt de nedbrydende, samfundsopløsende Aander. Selv
en Mand, der lader sig saa lidt bestikke af Fraser som Professor
Høffding, har engang talt om „det moderne Nedrivnings værk", som
en Anklage mod Brandes. Hvis nogen endnu vil tage denne
Vending i sin Mund, saa er der nogle af Henrik Ibsens Dramer, der
maaske kunde udleveres disse Samfundsbevarere, men Brandes! —
han har været lige det modsatte. En Opbygger, en Sammenslutter,
en Moralist har han været. Det er Moralisten i ham, der har gjort
ham til Polemiker.
Om Brandes som Polemiker lod der sig skrive en større
Afhandling, thi faa Mennesker har haft saa mange Polemiker som han,
og faa fører Magen til hans polemiske Pen. Hvilken Slagfærdighed
og hvilke Finter, hvilken Underfundighed i Forsvaret, hvilken
Smidighed i alle Bevægelser, saa Modparten maabende staar der
og mærker, at hans Hug har kløvet Luften! Allerede hans første
Stridsskrift fra 1872 „Forklaring og Forsvar" viser ham som
Polemikens overlegne Mester, og dog er det blevet overtruffet
mangfoldige Gange siden. Om den Kunst, hvormed han bruger det
mundtlige Ord, vil jeg slet ikke tale, dertil kræves en mere
kunstnerisk Pen end min. Men for at gaa ind i dette Emne maatte
man overhovedet have hele Samlingen af Brandes’s Avisartikler og
Taler for sig. Nu da Udgivelsen af hans samlede Værker snart er
afsluttet, kunde det maaske overvejes, at lade den følge af et
Udvalg af disse. „Der er ingen Patos mere her i Landet!" har jeg
engang hørt Brandes udbryde, og jeg forstaar hans Beklagelse
heraf, thi han er udmærket som Patetiker. Men Patos har aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
