Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
ene have højeste Magt over al Kieresiet . . at anordne al Kirke- og
Gudstjeneste, Møder om Religions - Sager, naar han det raadeligt
eragter, byde, forbyde . ." Altsaa: Staten skulde „holde" Borgerne
ved „Vores", Folkets Tro. Men da Kongeloven ophævedes ved
Grundloven 1849, ophævedes denne Statens Pligt og Ret over for
Borgerne, og saa vel herved som ved Religionsfrihedsparagraferne
(76—79; Paragraferne nævner jeg for Nemheds Skyld ved deres
Nr. i Grl. 1866), der tilsagde alle Borgere Ret til at dyrke Gud
efter deres Overbevisning (o: efter den Overbevisning, som
hver enkelt virkelig har, ikke den, som Lovgiveren blot
forudsætter er hans) er Forholdet mellem Ståt og Borger paa det
mest indgribende Punkt ændret radikalt og hermed hele den
paa Kongelovens nævnte Bud hvilende • Lovgivning ophævet. Det
er nu ved § 76 forbudt Statsmagten at „byde, forbyde"
Borgerne noget med Hensyn til Gudsdyrkelse; ja hele
Lovgivningen skal nu være i Overensstemmelse med Religionsfriheden, ikke
længere med Kongelovens Art. 1.
2) Grundlovens § 76: „Borgerne (o: alle B.) have Ret til at
forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer
med deres (o: de enkelte Borgeres — ikke „Vores", Folkets)
Overbevisning" giver den enkelte Borger Ret til overhovedet at dyrke Gud
efter sin Overbevisning, — ogsaa uden at „forene sig" med andre, —
hvilket er den nødvendige Forudsætning for Retten til at forene
sig for at dyrke Gud. Ogsaa § 77: „Ingen er pligtig at yde
personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den som er hans
egen" forudsætter, at den enkelte personlig har en Gudsdyrkelse
— „dog skal enhver, der ikke godtgør at være Medlem af et i
Landet anerkendt (mulig slet ikke af noget) Trossamfund, til
Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter".
Men foruden den alle Borgere hjemlede Foreningsret i „ethvert
lovligt Øjemed", giver altsaa § 76 de enkelte Borgere Ret til at
„forene sig for at" dyrke Gud (kun med Indskrænkningen „dog
at ...", hvorom senere). Han kan da suverænt overfor Staten
afgøre med hvem han vil „forene sig"; et „Trossamfund" kan
naturligvis nægte at forene sig med ham og anerkende ham som Medlem,
men Staten ikke. Den enkelte har overfor Staten fremdeles Ret til i
Samfundet at dyrke Gud efter sin Overbevisning; Afgørelsen af mulige
Konflikter mellem den enkeltes og Samfundets Ret maa ske ved Lov
(§§ 75. 78). De Borgere, der forene sig (o: Trossamfundet) afgør selv,
hvorledes de vil forene sig o: Trossamfundets Forfatning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
