Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
(1849 c. 99V»°/o, nu c. 2,* Millioner) i 1849 udgjorde og nu
udgør; der var intet andet af det Navn. Det skal være „den
danske Folkekirke", et i Lovsproget nyt Navn, ikke den Kirke, som
Folket skal tilhøre, hvad Lovgiveren ej kunde byde (jfr. § 76), ej
heller den, som Folket nu udvortes befinder sig i, en overflødig
historisk eller statistisk Bemærkning, endnu mindre den, som
Folket efter sin Overbevisning „bekender sig til" (saaledes
fore-slaaet af Københavns gejstlige Konvent) og antagelig vil bekende
sig til, hvad Lovgiveren ikke kunde vide, men (jfr. „Folketing",
„Folkeskolen") Kirke for Folket o: den Kirke, som er bestemt
til, at Borgerne, om de vil, i dette Samfund kan dyrke Gud
efter deres Overbevisning. At netop denne Kirke valgtes til
Folkekirke, var selvfølgelig begrundet i, at Folket befandt sig i
den og — som det antoges — frivillig; men skal Buddet i
§ 3 ske Fyldest, maa Folkekirkens Forfatning ved Lov ordnes
saaledes, at de fleste Borgere i denne kan gøre Brug af deres Ret
til at dyrke Gud efter deres Overbevisning; der maa være Rum
eventuelt for forskellige Overbevisninger og Gudsdyrkelsesmaader,
som bevislig har Tilslutning hos større eller mindre Kredse, og,
da der jo i § 76 særlig tænkes paa den udvortes Gudsdyrkelse i
Samfund med andre, og det her særlig er Præsterne, der leder
Gudsdyrkelsen („lære" og „foretage"), maa der altsaa være Rum for
Præstermed mulig vidtforskellige Overbevisninger. En „ Folkekirke"
med religiøs Tilslutning kun hos et Mindretal er en Meningsløshed.
4) „Den evangelisk-lutherske Kirke" er i § 3 formelt
et Navn, intet Bud. Der staar ikke: „den danske Folkekirke skal
være evangelisk-luthersk", som om der befaledes, at dens Medlemmer
skulde tro og dyrke Gud paa en bestemt Maade; dette kan Staten
ifølge § 76 ikke befale nogen Borger. Ej heller er det nogen
Betingelse for Statens Understøttelse, saaledes, at f. Eks.
Samfundet og dets enkelte Medlemmer kun har Ret til denne, for saa
vidt det og de (særlig Præsterne) har den Overbevisning og
Guds-dy rkelsesmaade, som Staten (hvem?) antager, var Lovgiverens
Forudsætning i 1849 eller 1866 for at tillægge dette Samfund
denne Ret. I saa Fald vilde, hvis Folkets Flertal paa Grund af
deres Overbevisning ikke kunde „dyrke Gud" paa denne i § 3
betingede Maade, selve Paragraffens virkelige Bud, at den
evangelisk-lutherske Kirke skal være Kirke for Folket og som
saadan (o: kun som saadan) understøttes, ikke kunne opfyldes. Nu
véd ingen, hvad der var Lovgiverens Mening: Lovgiveren var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
