Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
Naar Kongen i forskellige Forordninger fra 16de og 17de
Aarhundrede udstedte Paabud til Præster om at holde sig til den
augsburgske Konfession, Forbud mod „fremmed" Religionsøvelse
ost., kan der tvistes om Retten; men i hvert Fald var der jo ikke
almindelig Religionsfrihed for den enkelte ifølge Loven og der blev
her ikke paabudt Folket Antagelsen af den augsburgske
Konfession, som Folket aldrig har bekendt. Ved
Regeringsforandringen 1660 overdroges lovlig til Kongen i det højeste den Magt, som
Statsmagten forhen indehavde, men ingen særlig Magt over
Kirken; i øvrigt overdrog Folkets Flertal, Bondestanden, der ikke
underskrev Suverænitetsakten 1661, slet intet (uden maaske
Arvefølgen). Kongeloven 1665, udstedt i Henhold til den i
Suverænitetsakten indeholdte Bemyndigelse, var faktisk Kongens ret
hasarderede Fortolkning af det Fordrag som var sluttet 1660 og 1661
mellem ham og Stænderne: Art. 1 var en Del af den Reces
(Haandfæstning), som det paa Rigsdagen var stillet i Udsigt, at
Kongen vilde udstede. Art. 1 var jo i Virkeligheden en
Forpligtelse for Kongen til i Lighed med det i den kasserede
Haandfæstning betingede fremdeles at haandhæve den bestaaende Religion.
Ser man hen til den foregaaende Udvikling og til, at Kirkens
Medlemmer var døbte paa den apostoliske (den katholske Kirkes) Tro og
— for saa vidt de overhovedet havde lært noget — var oplærte i
Luthers lille Katekismus, (hvor Luther jo kun havde fremstillet det
vigtigste af den katholske Kirkes Børnelærdom, i det hele ikke sine egne
Meninger), samt til, at Præsternes Forkyndelse faktisk var i
Overensstemmelse med den augsburgske Konfession, saa kunde der
med nogen Ret tales om „Vores" (a: Folkets) kristelige Tro og
Bekendelse, og den kunde siges at være fremstillet i den augsburgske
Konfession; thi i denne erklærede Fyrsterne efter at have opregnet
21 Trosartikler: „heri findes intet, som afviger fra den katolske
Kirke" eller „den romerske Kirke" .. „Uenigheden er om nogle faa
Misbrug", som „imod Kirkelovenes Vilje" har „indsneget sig i
Kirkerne" (dette fremhæves 3 Gange med faa Variationer).
Saaledes ogsaa i Melanchtons Brev under Rigsdagen til Pavens Legat:
„vi har intet Dogme, som er forskelligt fra den romerske Kirke..
ære den romerske Paves Autoritet og den hele Kirkeforfatning . .
vi forsvarer den romerske Kirkes Lærdomme med den største
Standhaftighed". Altsaa: Lovgiveren forpligtede Kongen til at dyrke
Gud efter Folkets og Kongens kristelige Tro, den der var overleveret
gennem 8 Aarhundreder i den danske Kirke, og gik ud fra, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
