Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
vis den, som Lovgiveren forudsatte da var den almindelige og den
i Kongeloven omtalte, — men han befaler ikke alle at bekende den,
og den kaldes ikke „den evangelisk-lutherske Religion". I Reskr.
5. Marts 1745 indskærpes Danske Lov 2—1 som „uafvigelig
Rettesnor for alle Undersaatter" o: der tilstedes ingen anden Religion,
men her tales om dem, „som .. forlade vores Evangeliske Kirke
og dens Lærdomme samt den Augsburgske Konfession". Denne
sidste regnes saaledes strengt taget ikke med til „vores evangeliske
Kirkes Lærdomme", selv om det ikke var tilstedt at „forlade" den (o:
ved aabenlyst at fornegte den). Fdg. 27. Sept. 1799 taler om „den
kristelige Religions Lære" som „ifølge Konstitutionen o. s. v.
for-trinligen beskyttes", denne Lære defineres altsaa ved Henvisningen
til Kongeloven, hvor den —som paavist — netop ikke var
„klar-ligen" defineret. Endelig forekommer selve Navnet „den
evangelisklutherske Kirke" — saa vidt jeg véd — første Gang i Fdg. 30. April
1824 § 13; men selv her mener Matzen, at det nærmest betyder
den evangelisk-lutherske Religion (medens det først i Grundloven
utvetydig betyder „Samfundet af alle evangelisk-lutherske Kristne".)
Her forpligtes en Katolik, der vil vies til en Person, som
„bekender sig til Landets almindelige Religion", til at lade Børnene
opdrage i den evangelisk-lutherske Kirke. Men i 1824 var Landets
Religion faktisk saaledes, at Grundtvig, der i 1825 udgav „Kirkens
Genmæle", maatte, søgende efter et fast Holdepunkt mellem Teologernes
hinanden modsigende Bibelfortolkninger, næsten opdage selve den
apostoliske Trosbekendelse som et saadant, og kort efter erklærede
han (i „den sande Kristendom"), at der var offentlig 2 Slags
Tro (den gamle og Rationalismen) i Kirken, saa modsatte, at ikke
begge kunde være sande. Forordningens „bekender sig til" kan
derfor kun betyde „udvortes slutter sig til" det bestaaende
Samfund. Der bestod før 1849 Love, som indskærpede Daab og
Konfirmation; ved Daaben tilspurgtes Barnet (hvis Loven blev
overholdt): Forsager du Djævelen o. s. v.? Tror du (den apostoliske
Trosbekendelse) ? — hvilket besvaredes af en anden; ved den tvungne
Konfirmation bekræftede den enkelte dette og mange (ogsaa Præster)
brød saa siden ustraffet Løftet (i hvert Fald efter dets Bogstav).
Men der er aldrig udstedt, endsige praktiseret nogen Lov, hvorefter
alle de, der vilde regnes som Medlemmer af „den
evangelisklutherske Kirke" skulde som fuldmyndige udtrykkelig bekende den
augsburgske Konfession eller den i Danske Lov 2—1 definerede
„Religion", — og dette maatte da i det mindste være Forudsætningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>