Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
for, at der i „den evangelisk-lutherske Kirke" i Grl. § 3 skulde
ligge en saadan Betingelse. Alt saadant gik man klogelig uden
om. Da nu den enevældige Konge, der i Kongeloven var forpligtet
til at holde Landets Borgere ved Landets („Vores") Tro og som
faktisk i sin Lovgivning havde rettet sig efter „Vores" vekslende
Tro, ophævede denne Pligt 5. Juni 1849, saa kan han kun i
Fremtiden have forpligtet Staten til at understøtte det bestaaende
Samfund „den evangelisk-lutherske Kirke", der har „Vores"
kristelige Tro o: den som de fleste til enhver Tid faktisk har (jfr.
„Landets almindelige Religion") og som netop derfor skal være
Folkekirke; og hvad denne („Vores") Tro er, kan selvfølgelig
til enhver Tid alene bestemmes af selve den evangelisk-lutherske
Kirkes Medlemmer.
At den Tro, der i denne Kirke har en snart 1100-aarig Hævd
og i mange tidligere Aarhundreder har været eneherskende, har
en ganske særlig Ret til Statens Understøttelse, følger af, at det
jo er det alt i Forvejen bestaaende Samfund, der omtales i § 3,
men der ligger — som paavist — ikke heri nogen Betingelse for
Understøttelsen eller Eneret for en bestemt Tro eller
Guds-dyrkelsesmaade. Paa den grundlovgivende Rigsdag blev
forskellige hertil sigtende Tilføjelser udtrykkelig forkastede (f. Eks. „efter
den augsburgske Trosbekendelse", Sp. 3050); og, naar Lovgiveren
i 1849 ikke nævnte den augsburgske Konfession, som jo dog var
udtrykkelig nævnt i den hidtil gældende Grundlov (den var
heller ikke nævnt i Kongens „CJdkast"), er denne som forpligtende
Symbol bortfalden. Tillige maa § 76 være udtømmende, og naar
Lovgiveren her sætter Tilføjelsen: „dog at intet læres eller
foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden"
som det eneste Forbehold, Statsmagten overhovedet tager over
for Borgernes Ret til at dyrke Gud efter deres Overbevisning,
vilde det være aldeles meningsløst, om § 3 skulde bestemme, at
de aller fleste Borgere, der selv (tillige med de andre Borgere) ved
Tiende, Offer o. s. v. udreder „Statens" Understøttelse til deres
egen Kirke, ikke skulde have denne Ret i samme Udstrækning
som andre. Selvfølgelig har den evangelisk-lutherske Kirkes nu
ca. 2,4 Millioner Medlemmer til enhver Tid den i § 76 liggende Ret
til at organisere sig, vedtage en Fællesbekendelse og kræve
Tilslutning hertil som Betingelse for at de vil „forene sig med"
(anerkende som Medlem) den enkelte Borger, og i saa Fald
kunde Statén indrette sin Lovgivning (i Følge §75) herefter. Men
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
