Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
indtil videre har de — ogsaa Præsterne — over for Staten i
Følge § 76 Ret til at „lære" og „foretage" alt, hvad der stemmer
med deres Overbevisning og ikke strider mod Sædeligheden og den
offentlige Orden. Og forøvrigt, saalænge den langt overvejende
Del af Folket vil høre til Folkekirken og vil, at den skal
understøttes af Staten, vil en Grundlovsændring aldrig kunne
vedtages, saa det er haabløst for „Staten" at sætte nogen
Betingelse; forandres dette Forhold betydelig, vil „Statens"
Understøttelse kunne ophæves, selv om den evangelisk-lutherske Kirkes
Medlemmer alle bekender den augsburgske Konfession. —
Ja, selv om man siger: med „evangelisk-luthersk" forbinder sig
nødvendig Forestillingen om en vis Bekendelse, vil man ende i
samme Resultat. Thi hvem skal afgøre, hvad der forbinder sig
med Navnet — uden selve Samfundet^ Medlemmer? Navnet blev
alt paa den grundlovgivende Rigsdag stærkt kritiseret. Det er
dannet imod Reglerne for Ords Sammensætning, Meningen er jo
ikke den evangelisk-lutherske, til Forskel fra den
«evangelisk-lutherske Kirke, (jfr. romersk-katolsk, græsk-katolsk), men nærmest
„luthersk-evangelisk". Der blev foreslaaet „luthersk-kristne" Kirke.
Det var dernæst et endog i Lovsproget sjeldnere Navn imellem
flere; endog paa Rigsdagen blev i Ændringsforslag andre Navne
foreslaaede, og Grundtvig erklærede: „jeg kender ikke en
evangelisk-luthersk Kirke", „det vilde være en af de tommeste Titler",
det var ikke brugt i Kongeloven, „ikke den Titel, som den
danske Statskirke hidtil har ført", „vor forordnede Lærebog og
Salmebog kaldes evangelisk-kristelig". G. Paludan-Müller erklærede,
at Kirken ingen Sinde af sit lovlige Overhoved er erklæret at
skulle kaldes saaledes". Dette „nye Navn" er „ikke et saaledes
bestemt Almenbegreb som den katolske Kirke, at der med selve
Navnet forbinder sig Bevidstheden om bestemte Bekendelsesskrifter
eller en bestemt Kirkeforfatning". For Folket, der jo ikke kendte
de nævnte Reskripter, var Navnet sikkert uklart, om det
overhovedet var kendt. End ikke Teologer (der ellers kan paastaa
meget) vil paastaa, at „luthersk" betyder, at alle i denne Kirke
skal tro alt, hvad Luther har skrevet (ca. 100 Bind paa Latin
og Tysk), uanset om de har læst det. Luther har jo aldrig personlig
virket i Danmark eller her stiftet et Samfund, som maatte antages
at sidde inde med den „rette" Lutherdom (hvorom der desuden
er stor Uenighed). Af alle kendt er vistnok kun hans lille
Katekismus og hans Ord i Worms. Den første indeholder den katolske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
