Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
Kongens Ret i det enkelte Tilfælde. Men naar man, som det
almindelig sker, gaar ud fra, at § 17 alt har givet Kongen en
uindskrænket Eneret til at besætte alle Præsteembeder, en Ret,
Kongen aldrig har haft i Danmark, har man — om man ønsker
Menighedernes Valgret indført — her gjort en meget farlig og
aldeles unødvendig Indrømmelse. Det Parti, der er stærkt i
Landstinget og som altid har villet udvide Kongens Ret, vil her kunne
pege paa en fra alle Sider indrømmet, grundlovsmæssig Ret for
Kongen og derfor nægte at gaa med til en Indskrænkning, der
ganske vist ogsaa ifølge § 17 1ste Punktum kan ske „ved Lov",
men ikke uden Kongens og Landstingets Samtykke. Er her
derimod et uordnet Forhold, hvor kun Kongen indtil videre har
besørget Besættelsen af Præsteembederne, vil der for alle
Lovgivningsmagtens Faktorer være langt større Tilskyndelse til at komme
til en virkelig grundlovsmæssig Ordning. Endnu mindre behøves
i Grundloven nogen Hjemmel for en Ret for Kongen til at afskedige
Præster; thi, indtræder der Tilfælde, hvor en Præsts Afskedigelse
synes nødvendig, vil jo Lovgivningsmagten kunne vedtage en
Lov med saadanne Regler, at han derefter kan afskediges, men
indtil videre at indrømme Kongen (Ministeren) denne uhyre Ret
er meningsløst og stridende mod § 75; thi saa var jo Folkekirkens
Forfatning ordnet paa et af de allervigtigste Punkter.
6) Efter det udviklede bliver § 75 mere end en Løfteparagraf, den
betyder allerede nu uhyre meget. I en Forfatning ordnes jo, hvem der
skal have den endelige Myndighed i et Samfunds Anliggender, og
Spørgsmaalet herom bliver først brændende, naar der er Strid mellem
modsatte Anskuelser. Saaledes ogsaa i Folkekirken. Alle
Medlemmerne fik ved § 75 Ret til i Folkekirken at dyrke Gud efter deres
Overbevisning, men for øvrigt saa’ Folkekirken med dens Gudstjeneste
osv. den 6te Juni 1849 ud aldeles som den 4de. For saa vidt
den overleverede Ordning var i Overensstemmelse med
Medlemmernes Overbevisning kom de jo til deres Ret i Folkekirken. Ligeledes:
saalænge der mellem Præsterne og de vekslende Ministre har
været Enighed i det væsentlige om, hvad Præsternes Pligter med
Hensyn til Forkyndelse og Ledelsen af Gudstjenesten i det hele er,
og Menighederne uden Modsigelse bliver ved den overleverede
Ordning, som jo altid har en uhyre stærk aandelig Magt,
mærkes det slet ikke, at der ikke er en Forfatning. Da endvidere
Staten skal understøtte Folkekirken, er det ganske naturligt, at
den udøvende Magt indtil videre ikke blot har styret de Anliggen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
