Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
den forfatningsmæssige Myndighed. Hvis der saa overhovedet skal
sættes Grænser for Præsters og Menigheders Frihed indenfor
Folkekirken, kan det kun ske ved Lov; men dette vil sige, at der kun kan
sættes de Grænser, som Folket eller Folkekirken selv sætter; thi
de ca. 400,000 Vælgere, af hvilke den langt overvejende Del hører til
Folkekirken, behersker Valgene i alt Fald til Folketinget, hvor
antagelig indtil videre kirkelig Frihed vil blive forsvaret. Men da
Præsterne leder den offentlige Gudsdyrkelse, er Hovedsagen, at
hverken Kongen eller Højesteret kan afsætte Præster, i hvert Fald
ikke af religiøse eller politiske Grunde; sker det paa Grund af
bevislig forargeligt Forhold, vil Præsten neppe selv klage. Det er
paavist, hvor uklart Begrebet „den evangelisk-lutherske Kirke" (§3)
er, at det første Sted, det forekommer i Lovsproget (Fdg. 1824),
betød det, hvis det overhovedet betyder et Samfund (og Matzen
hævder i sin „Kirkeret", at det her nærmest er „enstydig med
evangelisk-luthersk Religion", medens det først i Grl. 1849 utvetydig
betyder Samfund), kun Samfundet (over 991/« %) af Danmarks
døbte Indbyggere, som ikke aabenlyst tilhørte et andet Samfund,
uden Hensyn til deres virkelige Religion. Hvis nu Kongen eller
Domstolene havde grundlovsmæssig Ret til paa Grund af
„Vranglære" o: en Lære, der er uoverensstemmende med den
evan-gelisk-luthersk Kirkes Lære saaledes som d e fortolker dette Begreb, at
afsætte Præster, vil det jo i Virkeligheden sige, at Folkekirken er et
„Samfund", hvor der kun læres det, som efter den ansvarlige
Ministers eller Højesterets Mening er „evang.-luthersk", uden at disse
Mænd, der ikke engang skal være Medlemmer af Folkekirken,
behøver at være i Overensstemmelse med, hvad selve „den
evangelisk-lutherske Kirke" (o: de 2,i Millioner) virkelig tror. Nej,
her er det — som paavist —selve den evang.-luthersk Kirke, der
ifølge § 76 skal sætte Grænserne, og Lovgivningsmagten, som
ifølge § 75 skal ordne det videre fornødne. Naar Ministre har
erklæret f. Eks. Medlemmer af en Frimenighed eller det
„ir-wingianske" Samfund for at staa uden for Folkekirken, uagtet de
selv erklærer at høre til denne, er dette ifølge §§ 76 og 75 kun
en subjektiv Formening uden Retsvirkning; det er et af de
allervigtigste Forfatningsspørgsmaal — bl. a. under Hensyn til § 5:
Kongen skal høre til den evang.-lutherske Kirke — hvilke
Betingelser der kræves for at høre til denne og hvem der mod
den enkeltes egen Erklæring kan sætte ham udenfor; det kan ifølge § 75
selvfølgelig alene afgøres af Lovgivningsmagten. Denne Myndig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
