Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Af en preussisk Statsministers Papirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Af en preussisk Statsministers Papirer
Aviser, Ministerraadsprotokoller og Kammerdebatter slutter sig til disse
Papirer, og forbindende Referater af Begivenhedernes Udvikling
fuldstændiggør det hele til et historisk Værk, der ganske vist ikke let kan
nydes af nogen, som ikke allerede er fortrolig med hin Tids Historie, og
som overhovedet mere egner sig til at aabnes paa hvert givet Punkt,
hvor man ønsker intimere Oplysning end til sammenhængende Lekture;
men som paa den anden Side er uundværlig for enhver, der vil lære
hin Tid at kende og heller ikke vil være overflødiggjort, naar engang
Statsarkiverne aabnes. Af særlig Interesse er de talrige fortrolige Breve
fra den underlige Konge Frederik Vilhelm IV; de urolige og overraskende
sammensatte Træk: den med Bornerthed parrede Aandfuldhed, det
spillende ironiske Vid, den overstrømmende Følsomhed, den impulsive
Aabenhjertethed og en politisk urimelig ridderlig Hensyntagen og
Loyalitet, forbundet med Bagtanker og med en vis Mangel paa Tilforladelighed
— hele dette i Verdenshistorien fuldkommen enestaaende Ensemble af
et halvt moderne Herskerfysiognomi træder os levende i Møde. Historisk
betydningsfuldere er de ikke faa skriftlige Tilkendegivelser af ganske
anden Art, der stammer fra Broderens Haand (den senere Kejser Wilhelm)
og som i lige Grad vidner om en fast, mandig Vilje og om et klart og
sundt politisk Blik. Fra hans Hustru meddeles ikke blot flere Breve,
alle af politisk Indhold, men endogsaa et helt Memorandum om den
politiske Situation og de forskellige mulige Veje (i Nov. 48), der vidner om
en ikke ganske ringe politisk Indsigt, medens det kvindelige Temperament
ytrer sig i Ængstelse for det meget moderate Statskup, der i
Virkeligheden fulgte, og hvorved hun aabenbart frygtede, at Sønnens (Kejser
Fredriks) Fremtidsudsigter skulde blive kompromitteret. Der er ingen
Tvivl om, at det havde været bedre, om den høje Dame havde blandet
sig mindre i Politikken, end hun hele sit Liv igennem gjorde, men man
faar Respekt for hendes Aandsevner ved at læse dette Skriftstykke.
To Betegnelser vandt Manteuffel under sit tiaarige Ministerium:
„Fædrelandets Redningsmand" og „Manden fra Olmütz". Det første Navn
skriver sig fra Revolutionsaaret, det andet, der som et Brændemærke
skulde bringe hint første i Forglemmelse og en Tid lang syntes at være
det, han skulde blive staaende med i Historien som en Prygledreng,
erhvervede han to Aar senere. Det foreliggende første Bind omspænder
netop denne betydeligste Periode af hans politiske Liv.
Da Kongen (Oktober 1848) tog sig sammen for at byde
Berlinerrevolutionsmændene Spidsen og anmodede Grev Brandenburg om at
danne et Ministerium, svarede denne, at, naar han skulde være den
Elefant, der trampede Revolutionen ned, maatte han have en Komak,
som han havde Tiltro til og som sagde ham, hvad han skulde gøre, og
han vidste ingen anden end Manteuffel. Denne, der dengang kun var
tre og fyrretyve Aar, var Direktør i Indenrigsministeriet. Der var
dengang ingen Rift om Taburetterne, og man fortalte for Spøg, at
Fløj-adjutant v. Manteuffel (den senere saa berømte Feltmarskal) med en
Revolver i Haanden gjorde Gaderne usikre og truede med øjeblikkelig
Død enhver, der ikke vilde overtage et Ministerium. Brandenburg bad
Bismarck om at faa Manteuffel til at tage mod Posten, og det lykkedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
