Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Af en preussisk Statsministers Papirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177 Af en preussisk Statsministers Papirer
ham, efter at han fra Klokken ni om Aftenen til Midnat havde talt for
ham og saaledes ret egentlig lagt Grundstenen til sit senere Værk.
Saa var da „den reddende Daads Ministerium" konslitueret, og
Man-teuffel var dets ledende Aand. Dets første Skridt var in corpore at
indfinde sig i Kamret og forlægge dets Møder til Brandenburg, hvor
Forsamlingen ikke længer var terroriseret af Berlinerpøblen. Kort efter
erklæredes Berlin i Belejringstilstand, Borgergarden blev afvæbnet, Wrangel
rykkede ind — og blev hurtig den populæreste Mand i Berlin. De
deputerede af yderste Venstre vedblev at holde Forsamling i Berlin og
opfordrede Folket til ikke at betale Skat. Et smukt Vidnesbyrd om
Ministeriets Humanitet er følgende Passus i den om Inddrivelse af Skatterne
givne Forordning:
„Imidlertid anbefales det ganske særlig den kongelige Regering at
sørge for, at de Tvangsforholdsregler, der maa anordnes paa Grund af
indtrædende Modstand, ikke udvides til Inddrivelse af saadanne
Skattebidrag, der kun paa Grund af den skattepligtiges Uformue ikke er
indbetalte, da det, hvor ønskelig end en punktlig og fuldstændig Indgang af
Skatterne er i Betragtning af Statskassens betydelige Udgifter i Øjeblikket,
dog ligger fjernt fra vor Hensigt, at lade Hensynene til Skaansel og
Mildhed over for trængende eller af Ulykkestilfælde trufne skattepligtige
ude af Agt."
I Brandenburg lod det først til, at Forsamlingen ikke skulde blive
talrig nok til at tage en Beslutning. Imidlertid stod en beslutningsduelig
Forsamling allerede i Udsigt, da Manteuffel efter et bevæget Møde
opløste Nationalforsamlingen. Der er ført megen Strid om, hvor vidt
dette var Statskup eller ej, og, bortset derfra, om det ikke var en Fejl
af Manteuffel, at han ikke forsøgte paa at komme overens med
Forsamlingen om det allerede halvt færdige Forfatningsværk. Aabenbart har det
fra først af ikke været Manteuffels Hensigt at komme overens med en
Forsamling, som han ansaa’ for ufrugtbar og altfor kompromitteret.
Naar han ikke begyndte med at opløse den, saa var det fordi han vilde
lade den sætte sig selv i Uret. Men dette Formaal var fuldkommen
naaet, da de deputerede af Venstre vedblev at komme sammen i Berlin
og nægtede Skattebetaling. Hvorfor Ministeriet ikke benyttede dette
Punkt til Opløsning, er et Spørgsmaal, som Poschinger mærkelig nok
ikke indlader sig paa. I det omtalte Memorandum af Prinsessen
fremhæves det, at Regeringen ikke har benyttet hint „Øjeblik af højeste
Ulovmæssighed" til at foretage Opløsningen.
Som den positive Side fulgte nu straks derefter Forfatningens
Ok-troyering. Den doktrinære Liberalisme maatte rase nok saa meget over
den formelle Side af Sagen, saa kunde den dog ikke nægte Realiteten
sin Anerkendelse: Forfatningen var god. En af den Tids Demokrater,
Adolph Streckfuss indrømmer: vi kan ikke nægte, at naar Regeringen
havde givet Forfatningen med den alvorlige Vilje at holde den, saa kunde
Folket vel have tilgivet Ministeriet dets Kontrarevolution"; ja han
kommer endogsaa uforvarende til at godkende ogsaa den formale Side, naar
han siger: „Det er en underlig Kendsgerning, at i et efter sin store
Majoritet demokratisk Land, en lille aristokratisk Minoritet kunde faa
Tilskueren 1802 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
