Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Sprogrøgt
sørgeligt er det, at de eneste Grammatikker, Per Sprogvild har
kunnet benytte, selv om de ganske vist ikke er saa gamle som
Ordbogen, dog paa ikke faa Punkter staar Nutidens virkelige
Sprogvidenskab ret fjernt, og at han endelig ikke har haft en eneste
hjemlig Fremstilling af Sprogets Væsen og Liv at ty til. Vi har
ingen Mangel haft paa fremragende Sprogforskere, men hvor uhyre
lidt er der ikke gjort i vor Litteratur af dem og deres Disciple for
at vejlede Mænd som Per Sprogvild, der ikke er Sprogmænd af
Faget, men ynder at beskæftige sig med sproglige Spørgsmaal og
dertil medbringer saa gode Forudsætninger som grundig Tænksomhed
og dristig Tankeflugt. Havde vore Sprogmænd gjort deres Pligt
(og jeg regner mig selv med til dem der ikke har gjort nok i den
Retning), kunde Per Sprogvild have undgaaet nogle Fejltagelser,
som Fagmænd nu lader ham høre; han vilde paa den anden Side
ikke have behøvet at gøre nogle af de Opdagelser om Sprogets
Væsen om igen, som forlængst er gjorte, men som her og der i
hans Bog dukker op som ganske nye. Han vender sig ogsaa af
og til mod „den officielle Sprogopfattelse" et underligt mytisk
Væsen med ganske mærkelige Meninger, som næppe nogen
Sprogforsker vil kendes ved. Men alt sligt er Smaatteri over for Mandens
friske og sunde Syn paa mange Ting.
Et af de mest omstridte Spørgsmaal, som Modersmaalets Røgt
rejser, er det om Fremmedord; og ved Behandlingen af det
maa jeg for en stor Del gaa ud over det, som Per Sprogvilds Bog
ligefrem giver Anledning til. Vi møder her to stik modsatte
Standpunkter: nogle siger, at alle Fremmedord er af det onde og bør
fjernes saa grundigt som muligt, andre, at de tværtimod bør fredes
og Nyoptagelser af Fremmedord fremmes som en fortræffelig Maade
at berige Sproget paa. Det sidste Standpunkt er blandt
Sprogmænd f. Eks. repræsenteret af en af de mest fremragende svenske
Forskere, A. Noreen; det findes mer eller mindre udtalt hos en
stor Mængde dannede, der imod ethvert Sprogrenseri har Selmers
berygtede „Ildbrummeri" for Artilleri eller „ Gudsvidenskabelighedens
Vindspaalægger" for stud. theol, paa rede Haand. Naar Schiller i
lignende Aand siger
Sinnreich bist du, die Sprache von fremden Wörtern zu säubern,
Nun so sage doch Freund, wie man Pedant uns verdeutscht —
da er dette nok vittigt, men det er ikke vittigt nok. Har Rensernes Lejr
ikke været fri for Pedanteri, saa har mange af deres Modstandere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
