Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogrøgt
195
de tit en højst taaget Forestilling af, hvad det drejer sig om; selv
at bruge det er naturligvis endnu vanskeligere. Sagen er jo
nemlig, at i hjemlige Ord, selv de længste, som Mistænkeli^mrelse,
er næsten hver Stavelse betydningsbærende og knyttet ved talrige
Baand til andre velkendte Ord; men det samme gælder ikke 0111
Ord som narkotisk, Hyperbel, Paternitet, Amanuensis, Emolumenter.
Hvert af dem maa læres som hele én Gang for alle uden mere
Tilknytning end vi andre har, naar vi vil prøve at lære lige saa
lange grønlandske Gloser. P.K.Thorsen skriver1) „Folk, der ikke
er fortrolige med Fremmedord, gør sig skyldige i fejlagtig Udtale
og Anvendelse, folkeetymologisk Omdannelse, Forbytning o. 1.,
hvilket stadig giver Stof til Morskab’. Jo — Overklassen har
ganske vist en Del Fornøjelse af disse Forvekslinger, enten man
griber dem selv i Flugten eller ser dem spiddede paa en
Schandorphs Pen eller finder dem samlede i videnskabelige
Morskabsbøger om Sprogets „vilde Skud" eller „Vanskabninger"; men er
det dog ikke en temmelig grusom Morskab? Stikker der ikke i
den en Bunke tykpandet Klassehovmod, beroende paa at man slet
ikke gør sig den Ulejlighed at sætte sig ind i Underklassens
Forhold og de Vanskeligheder, den har at kæmpe med? Der er
sikkerlig ingen Grund til at le, fordi en Almuesmand bumrer i et
langt besværligt Ord, som vi i de fleste Tilfælde har paanødet
ham uden nogen virkelig Grund. Eller rettere uden nogen anden
Grund end den Dovenskab, der ligger i at tage et fuldfærdigt Ord
i et andet Sprog uden at tænke sig om for at finde et godt
Udtryk i sit eget2).
„For dem, der nu kan alle Sprog, er det jo ligefedt". Ja, det
bilder man sig ind, men det er det dog ikke helt. For det første
har der jo da ogsaa været Arbejde forbundet med at lære disse
andre Sprog, og selv om overstandne Besværligheder ikke længer
mindes, har de dog spillet deres Rolle — og kommer til at spille
den for hvert nyt Slægtled. For det andet har hvert Sprog sine
lærde Ord og sine ejendommelige Anvendelser af de lærde Ord;
’) Artiklen Fremmedord i Salmonsens Konversationsleksikon.
*) „Den, der for at udtrykke et nyt Begreb tager sin Tilflugt til et
allerede eksisterende Ord fra et fremmed Sprog, vil tit for at opnaa en øjeblikkelig
Nemhed paabyrde sine Landsmænd i lange Tider det Ekstraarbejde, der er
forbundet med stadig at huske et Ord, der ikke har Rod i Sproget, o: som
mangler de naturlige Tilknytningspunkter, der binder Ordene i et Sprog sammen
til et ordnet Hele" — skrev jeg i Artiklen Laaneord hos Salmonsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
