Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Sprogrøgt
velbehagelig Dvælen ved, at Sproget gaar sin Gang, som det
nu skal, og at selv de Forsøg, romerske Kejsere har gjort
paa at skride ind og paaviike Sprogudviklingen, var faldet til
Jorden. Selv Kejsere! Ja men det kunde jo være, at Mænd som
F. G. Eilschov, R. Rask, H. C. Ørsted (og P. Sprogvild) besad nogle
Betingelser paa dette Omraade, der hamlede op med Kejserens
Magt paa andre Omraader. Nu tror vel heller ingen Sprogforsker
paa sproglige Love som „blinde" Naturkræfter, ubetinget
uafhængige af menneskelig Villen og Stræben. Vi har jo endog set
bevidst Tyskehad gennemføre en Ændring fra f til v i Forlyden af
en Del Ord: hvor man for en 40 Aar siden almindelig sagde Fiol,
fiolet, Fiolin, Fesperkost, St. Feits Dans, Fri(d)bor, kender den yngre
Slægt kun Udtalen med VL). I samme Tidsrum er öj-Udtalen i
neutral, Neutrum, Farmaceut bevidst trængt tilbage af den u-tyske
Udtale’ øv. Det er ganske betegnende at Nordmændene, hvis
Tyskehad ikke er saa stærkt som vores, har beholdt den gamle danske
(= tyske) Udtale i disse to Tilfælde.
Langt hyppigere end ved Lydovergange ser vi dog bevidst
Indvirken paa Sproget ved Dannelsen af nye Ord. Den som nu til
Dags vil give sig af med „Sprogavl" eller som jeg synes det rettere
bør kaldes, „Ordavl", vil stadig møde den Paastand, at saadanne
nye Ord aldrig trænger igennem; men han vil da kunne finde sin
Trøst i, at man virkelig i stort Omfang til alle Tider har avlet
nye Ord, og at en Mængde af de Ord, som nu alle bruger uden
at finde nogen Særhed ved dem, for ikke mange Slægtled siden
blev stillet i Gabestokken som umulige. Nogle af disse — et ringe
Udvalg blandt den store Skare — kan finde Plads her2).
Da overdreven kom frem, spottede Holberg det: man maatte
jo straks komme til at tænke paa et Overdrev; hvorfor ikke blive
ved det gode Ord outrered, som alle Folk forstod? Eilschov († 1750)
skyldes som bekendt Ord som sandsynlig, Sædelighed, Personlighed,
Omkres og ikke faa flere. Lidenskab var nyt dengang; baade
Eilschov og Højsgaard var imod det; den sidste skriver „Affect
og Passion ere naturaliserede Ord og meget forstaaeligere end
vort nye Lidenskab, som er hverken tysk eller jysk, og kunde
Fiolstræde i København undtagen. Saaby forkaster Fernis, som alle
siger, til Fordel for Vernis, som jeg aldrig har hørt.
’) Naturligvis er ikke alle de anførte Tidspunkter for Ords Fremkomst eller
Ophavsmænd til dem helt sikre, da mange Ord kan være opstaaede uafhængigt
tidligere. Men Gennenisnitsfejlen er vel næppe mer end en halv Snes Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
