Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Sprogrøgt
Ildhu, Navneskjul, Sortseer var nye for mig da G. Brandes i
Halvfemserne optog dem i sit Sprog, men jeg ser ganske vist nu, at
Ildhu er brugt af L. Kofod i 1864 og siden af andre, og at
Navneskjul først er foreslaaet af Selmer.
Allerede ved disse faa Eksempler vil man se en Forskel paa
det attende og det nittende Aarhundredes Nyord; medens de sidste
væsentlig bærer et nordisk Prægr er de første for en stor Del, hvad
N. M. Petersen kalder „tyske Rekruter i dansk Uniform"
(Oversættelser efter übertrieben, wahrscheinlich, Sittlichkeit o. s. v.). Var de
derfor ringere? Nej, saa længe de i deres danske Uniform gør
fuld Tjeneste som andre danske Ord og ikke er til at skelne fra
indfødte, er de gode nok. Beundre er ypperligt i Sammenligning
med det fortrængte admirere, fordi det af sig selv knyttes til undre
o. s. v., medens admirere ikke har nogen dansk Tilknytning og
heller ikke saa let kan danne Afledninger svarende til Beundring,
en Beundrer. Forstavelsen føles heller ikke umiddelbart som
udansk, da vi har saa mange Ord med be-. Paa lignende Maade
er det udmærket, at Gebet er afskaffet, ikke fordi det er tysk og
begynder med ge, men fordi det staar alene, medens Omraade
hører til de to Knipper om (Omkreds, Omfang o. s. v.) og raade,
derfor huskes saa snart det er hørt én Gang. — Da Emne blev
indført i det 18. Aarhundrede, var Materie det almindelige Ord; nu
har det næsten helt fortrængt det — undtagen i Tydningen „onde
Vædsker i Bylder og Saar", hvor Molbech forklarer det ved „Voer,
Raad, Edder" og hvor Lægerne nu siger „Pus". Men i det 19.
Aarhundrede opdagede man, at Stof var et udenlandsk Ord lige
saavel som Materie, og vilde nu ogsaa sætte Emne ind for det: højst
uklogt, da Stof er fortræffeligt ved sin Korthed og sidder saa godt
fast, ogsaa ved sine mange Sammensæt: Stofskifte, Stoftab,
Fedtstof, Smitstof, Kjolestof o. s. v. Man vilde her gøre Sproget
fattigere ved at fjerne Stof, men dette Stræb lykkedes da heller ikke,
og nu kan vi heldigvis sige f. Eks. „han har samlet meget Stof til
en Bog om dette Emne", hvor vi ser en af disse lykkelige
Spaltninger („Desynonymiseringer"), som saa tit ubemærket arbejder
sig frem i et Sprog.
Endnu et af disse Ord maa vi tage op til Særskue, nemlig
Fælle. Tro mod den danske Tilbøjelighed til at bruge Sammensæt har
man som Afløser for Kollega brugt Embedsbroder, Embedsfælle,
Kalds-fælle, Værkfælle, Arbejdsfælle (Standsfælle) — hvorfor ikke bruge
det simple Fælle? Overhovedet er jo korte og usammensatte Ord de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
