Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogrøgt
201
bedste; derfor er det rigtigt af Dahl, at han til Brug i Steden for
{eller ved Siden af) Overflade fremdrager det jydske et Ovre
(sammenlign et Ydre, et Indre). For Diskussionsmøde foreslaar Dahl
Dr’øftelsesmøde, men Knudsen har jo Ret, naar han foretrækker
Drøftemøde, og saaledes kan vi paa mange Omraader med lidt
Snille gøre Ord lettere1). For hundrede Aar siden var
Fædreneland (ved Siden af Fødeland) den eneste kendte Form; nu er den
saa temmelig død og alle siger Fædreland; det var ikke af Vejen
at gaa videre ad samme Vej. Det er én af Sprogvilds Fortjenester,
at han har haft Øjnene aabne herfor, og Ord som Sammensæt og
Grundsæt for Sammensætning og Grundsætning har Krav paa
Støtte; grundsætlig vil jeg heller ikke være bange for; Samfaldet
med tysk grundsätzlich skræmmer mig saa lidt som Sprogvild.
Vanske for Vanskelighed er ikke ilde, og det gør ikke noget, at
Ordet i gamle Dage havde en lidt anden Betydning. Naar han
mod Stavelse indvender Tungheden af Ord som Endestavelse,
Enstavelsesord, Flerstavelsesord o. s. v., maa enhver, der til daglig
tumler med disse Ord, give ham Ret, men den Udvej han anviser,
at danne et Nyord Stævd, tiltaler mig ikke, og der er en simplere.
Den ypperlige sproglærde J. K. Lyngby skrev „tostavede" og
„mangestavede" Former, og hvis jeg ikke husker fejl, findes de
ogsaa hos andre Forskere; men ingen har, saa vidt jeg véd, taget
Skridtet fuldt ud og sagt Stav for Stavelse, hvad jeg herved lægger
•et godt lille Ord ind for2). Per Sprogvilds Vidst for Videnskab
begynder jeg at blive saa smaat forelsket i, navnlig paa Grund af
Letheden ved dermed at faa Navne paa Særvidsterne
(Specialvidenskaberne). Den ovenberørte Fare ved Forveksling med Whist
har vist (!) ikke meget paa sig; da der i Firserne først blev Tale
om at indføre Sløjd med dets svenske Navn som Skolefag, var
mange betænkelige ved Navnet, fordi Skoledrenge straks vilde sige
at det var et „sløjt" Fag, men nu har Faget og Navnet dog gaaet
sin Sejrsgang i Livet.
Andre af Hr. Pers Kortnavne er derimod uheldige; han synes
at have dannet dem paa Papiret, skrevet dem, og viser sig ogsaa
derved som Ikke-Sprogforsker, da Sprogmænd nu altid først og fremmest
>) Afskrækkende Eksempler er Sibberns Sagsammenhængsforfølgelse o. 1.,
men hans Retfærdsharme (Indignation) og tankeret er gode.
2) Den eneste Ulempe er den faglige Brug af Ordet Stav i oldgermansk
Yerslære (Rimstav), der dog let kan afløses af det nøjagtigere Rimlyd eller
For-fimslyd. („Bogstavrim" er en dum Oversættelse af Alliteration).
Tilskueren 1902 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
